Løkke er åben over for at "tale om", at der måske skal bruges flere penge i den offentlige sektor.
Dansk Folkeparti vil blive indkaldt som de første til de fortsatte forhandlinger om en ny regering.
Det fastslår Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, efter at han mandag var hos dronningen får at få et nyt mandat til at forhandle regering.
- Jeg har fået et helt bredt mandat til at danne regering, siger Lars Løkke Rasmussen, som dermed ikke længere er bundet af det tidligere mandat, der krævede, at Løkke går efter en flertalsregering.
- Uanset om det bliver en regering bestående af et parti (Venstre, red.) eller flere partier, så vil det blive en regering, som ikke vil føre ren Venstre-politik. Der er ingen, der har opbakning til bare at kunne diktere linjen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Den formentlig kommende statsminister hæfter sig ved, at mange partier - herunder Dansk Folkeparti - ønsker, at de offentlige udgifter skal have lov at vokse. Venstre har derimod gennem hele valgkampen talt for nulvækst, eller udgiftsstop som partiet kalder det.
Samlet set har et flertal af danskerne stemt på partier, der ønsker at lade den offentlige sektor vokse.
- Valgets tale er klar, i retning af det vi kalder velfærdssamfundets kerneområder: Den måde vi behandler vores ældre og syge på. Der får vi brug for at gøre noget mere.
- Vi har sagt, at man kan gøre det ved at omprioritere. Andre har sagt, at det kræver flere penge, og det må vi tale om, siger Lars Løkke Rasmussen.
Hvor Venstre har talt for, at de offentlige udgifter kun skulle stige med løn- og prisudviklingen, ønsker Dansk Folkeparti en realvækst på 0,8 procent, mens den tidligere SR-regering lagde op til en vækst på 0,6 procent.
Lars Løkke Rasmussen siger dog, at han ikke mener, at danskerne "stemmer efter promiller". Men han ser valget som et signal om, at borgerne ønsker flere penge til kernevelfærd.
Venstre-formanden har hen over weekenden haft sonderinger med de øvrige partier i Folketinget, efter at han fredag efter valget blev udpeget som kongelig undersøger.
Det skete dog - efter ønske fra Liberal Alliance - med det mandat, at Løkke skulle danne en borgerlig flertalsregering, hvad han mandag erklærede ikke lod sig gøre.