Annonce
Politik

Omstridte sprøjtemidler bliver forbudt i EU

Det er kun importerede konventionelle fødevarer i Danmark, der kan indeholde sprøjtemidlerne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. Det har været Europas mest udbredte insektgift. Nu bliver det forbudt at bruge stofferne i EU. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sprøjtemidlerne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl bliver forbudt at anvende i EU efter pres fra Danmark.

Det skal ikke længere være tilladt at anvende sprøjtemidlerne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i nogen EU-lande.

Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Efter forslag fra EU-Kommissionen var der fredag flertal blandt medlemslandene for at forbyde de to sprøjtemidler.

Sprøjtemidlerne bliver typisk anvendt til at bekæmpe insekter i forbindelse med dyrkning af frugt og grønt, eksempelvis bananer.

Danmark har siden august presset på for at få et forbud mod de omstridte sprøjtemidler.

Derfor glæder det fødevareminister Mogens Jensen (S), at der nu kommer et forbud, der gælder hele EU.

Der har været et totalforbud mod at anvende de to sprøjtemidler i Danmark siden 2012.

- Vi skal ikke tillade sprøjtemidler, der udgør en sundhedsrisiko for forbrugeren - hverken i Danmark eller i resten af EU. Derfor er jeg glad for, at vi har fået det her forbud.

- Et EU-forbud er den bedste beskyttelse af forbrugerne, vi kan få. Det er noget, jeg har arbejdet hårdt på som minister, og jeg mener også, at det skyldes et hårdt, dansk pres, siger han.

Der er endnu ikke en klar dato for, hvornår det nye forbud skal være implementeret.

Men indtil det er sikret, at fødevarer ikke indeholder sprøjtemidlerne, vil Fødevarestyrelsen fortsætte med at føre kontrol med importeret frugt og grønt i Danmark.

- Fødevarestyrelsen skal sikre, at partier af frugt og grønt - der indeholder rester af de her stoffer - vil blive fjernet. Det skal sikre beskyttelsen af de danske forbrugere, siger Mogens Jensen.

Det nye forbud betyder indtil videre kun, at det bliver forbudt at anvende de to sprøjtemidler i EU.

Men det vil ikke være forbudt at importere og sælge varer fra tredjelande, hvor stofferne er brugt.

Mogens Jensen forventer, at EU-Kommissionen i begyndelsen af det nye år vil fremsætte et forslag om et fuldstændigt forbud mod indhold af sprøjtemidlerne i fødevarer, der sælges i EU.

Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur (Efsa) kom i august med en undersøgelse, hvor agenturet anbefalede, at EU næste år fjerner stofferne fra listen af godkendte insektmidler - på grund af en sundhedsmæssig risiko.

Det fik i november flere danske supermarkeder til at melde ud, at de fra det nye år kun vil sælge økologiske bananer, hvor sprøjtemidlerne ikke benyttes.

Stoppet af salget af de konventionelle bananer sker netop for at undgå chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl.

  • Madvarer: Frugt
    Det er kun importerede konventionelle fødevarer i Danmark, der kan indeholde sprøjtemidlerne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. Det har været Europas mest udbredte insektgift. Nu bliver det forbudt at bruge stofferne i EU. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer