K og DF kræver, at regeringens nye antiterrorpakke indeholder langvarig beskyttelse af jødiske institutioner.
En række oppositionspolitikere vil vide, hvad Politiets Efterretningstjeneste, PET, reelt har gjort - eller ikke gjort - for at beskytte danske jøder før sidste weekends angreb på synagogen i Krystalgade i København, der kostede 37-årige Dan Uzan livet.
- Der er tilsyneladende meget divergerende opfattelser af, hvad der er sket. Der er noget, der ikke stemmer. Og det, der umiddelbart står tilbage, er, at der ikke har været et forhøjet beredskab, siger De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, til Kristeligt Dagblad.
Beskyttelsen af den jødiske synagoge var ellers blevet styrket efter terrorangrebene i Paris i januar, hvor fire blev dræbt i et jødisk supermarked. Det fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde i sidste uge.
Men Det jødiske samfund i Danmark har ikke oplevet fast synligt politi ved hverken synagogen, den jødiske skole eller andre jødiske institutioner.
- Det er ikke tilfredsstillende. Vi må få fortalt, hvad PET har gjort mere for at beskytte danske jøder, siger Peter Skaarup, Dansk Folkepartis retsordfører.
Han ønsker, som De Konservative også vil kæmpe for, at regeringens nye antiterrorpakke også indeholder langvarig beskyttelse af jødiske institutioner.
I regeringens kommende redegørelse for terrorangrebets hændelsesforløb vil man ikke kunne finde en udredning af sikkerheden omkring jødiske institutioner frem mod attentatet ved synagogen.
For PET bør ikke offentligt løfte sløret for, hvordan man har beskyttet jøderne, mener Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen:
- Den kritik må PET selv håndtere i første omgang, siger hun til Kristeligt Dagblad og gentager statsministerens ord om, at der selvfølgelig skal være den fornødne sikkerhed til stede omkring det jødiske samfund.
-
Politi foran den jødiske synagoge i Krystalgade, d. 15. februar i år. Foto: Niels Hougaard/POLFOTO/arkiv
