Fredag kom politiets egen måde at organisere arbejdet på i fokus under forhandlingerne om et nyt politiforlig.
Indtil videre har det primære fokus under forhandlingerne om et kommende politiforlig været på, hvor mange betjente ordensmagten skal tilføres for at håndtere terror, flygtningestrømmen og mere borgernære størrelser som indbrud.
Men fredag rettede de seks tilbageværende partier i forhandlingerne også arkitektlampens skær på, om politiet også selv kan bidrage til øvelsen om at skaffe flere betjente ved at tilrettelægge arbejdet anderledes.
Efter mødet understregede justitsminister Søren Pind (V), at partierne "har diskuteret, hvordan vi styrer politiets økonomi".
Spørgsmål: Er det en del af diskussionerne, at politiet også selv kan gøre det smartere for de samme penge?
- Vi har jo vendt de spørgsmål, som de forskellige partier har stillet, så det har også været en del af det, siger han.
- Effektiviseringen af dansk politi vil regeringen fortsætte med. Det forandrer ikke, at der derudover er brug for flere politibetjente, men sagen er den meget enkle, at vi ikke kan stampe politifolk op af jorden, siger han.
- Så vi er også nødt til at kigge på, hvordan politiet bedre kan løse opgaverne inden for de rammer, der er, indtil vi kan optage flere folk på politiskolen og se dem komme ud, lyder det.
Fredag kom det frem, at en konsulentrapport, som er udarbejdet som led i forberedelserne til politi-forhandlingerne viser, at politiet kan spare over 300 millioner kroner alene i 2019, hvis man foretager en snes ændringer af politiets arbejde.
Eksempelvis peges der på, at ny teknologi kunne spare betjentene for at køre ind på politistationen og grifle deres rapporter ned, ligesom sløjfning af nogle af de mange hittegodskontorer kunne hjælpe med at frigøre ressourcer til flere betjente.