Annonce
Politik

Professor: Mette F. overdriver fleksjobløn

Foto: Mads Nissen /Scanpix

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) overdriver, når hun argumenterer for, hvor meget folk ansat i fleksjob tjener i dag.

Sådan lyder kritikken fra flere fagforeninger og almindelige borgere, efter at Beskæftigelsesministeriet søndag offentliggjorde beregninger af, hvad reformen af fleksjobordningen betyder.

Og kritikerne får opbakning fra professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Han mener ikke, at man, som ministeriet gør, kan bruge gennemsnitstal til at illustrere, hvad fleksjobbere tjener.

- De får ikke de samme tillæg som alle andre. Det står ikke som et lovkrav. Derfor er det meget usandsynligt, at der er arbejdsgivere, der skulle behandle dem sådan, at de fik nøjagtigt det samme som alle andre, siger Henning Jørgensen.

Problemet er, at ministeriet anvender gennemsnitstal for, hvad de forskellige faggrupper tjener generelt. Altså både almindeligt og fleksjobansatte. Ifølge ministeriet findes der ikke opgørelser over, hvad folk i fleksjob tjener.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet tjener en kasseassistent i fleksjob i dag 20.700 kroner, mens en pædagog får 33.200 kroner.

De tal viderebragte Ritzau søndag, og det har fået adskillige læsere til tasterne. De kan simpelthen ikke genkende ministeriets tal.

Også hos pædagogernes fagforening Bupl vækker tallene undren. Bupls egen opgørelse viser, at pædagoger i fleksjob i gennemsnit snarere tjener 27.500 kroner med pension.

- Inden for det sidste år har vi set mange aftaler, hvor pædagoger i fleksjob alene får overenskomstens minimumløn, selv om de kan have mange års anciennitet, siger specialkonsulent Christian Esgaard Christensen.

Beskæftigelsesministeren forsvarer brugen af gennemsnitstal.

- Typeeksemplerne, der netop er eksempler, skal illustrere mekanismen i den nye fleksjobordning ved forskellige lønniveauer, og derfor er det naturligt at anvende gennemsnitslønninger, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Selvom ministeren nu siger, at tallene blot skal illustrere mekanismen i den nye ordning, har hun adskillige gange brugt de anførte konkrete lønniveauer til at argumentere for reformen af fleksjob.

- En håndværker, der arbejder 25 timer i et fleksjob, vil få mere end 29.000 kroner om måneden inklusive pension. Det er et vigtigt tal at få frem, fordi det synes jeg er et okay niveau, sagde Mette Frederiksen søndag til Ritzau.

/ritzau/

  • Foto: Mads Nissen /Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København