Annonce
Politik

Radikale forslår straksbetaling som del af genrejsning

Ifølge Katrine Robsøe, erhvervsordfører for De Radikale, skal det lige nu sikres, at der er nok penge ude i erhvervslivet. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et udspil fra De Radikales til en økonomisk genrejsning menes at frigøre 385 milliarder i likviditet.

For at være med til at bringe den danske økonomi på fode igen skal store virksomheder sørge for straksbetalinger til deres underleverandører.

Det foreslår De Radikale som en del af et udspil til en genrejsning af økonomien.

Konkret foreslår partiet at oprette en model, hvor store virksomheder sørger for straksbetalinger til mindre virksomheder gennem en kreditfacilitet i banken.

Renteomkostningen knyttet til fremrykningen skal dækkes af det offentlige i en midlertidig periode, eksempelvis i ét år fra sommeren 2020 til sommeren 2021.

- Det er super vigtigt, at vi lige nu får hjulpet vores erhvervsliv.

- En af de ting, vi skal sikre, er, at der rent faktisk er penge derude - også i de små og mellemstore virksomheder, siger Katrine Robsøe, erhvervsordfører for De Radikale.

Ønsket om at indføre en model for straksbetalinger bliver taget godt imod af SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder.

Ifølge Alexander Nepper, politisk chefkonsulent i SMVdanmark, er mange af de mindre virksomheder afhængige af, at de får penge fra deres kunder, før at de skal betale eksempelvis løn til de ansatte.

- Alle initiativer, som gør, at de små virksomheder kan få deres penge til tiden, hilser vi meget velkommen, siger Alexander Nepper.

Forslaget med straksbetalinger er ikke opfundet af De Radikale, da det tirsdag blev præsenteret af den danske it-virksomhed Tradeshift.

Det skete sammen med beregninger, der viser, at forslaget vil kunne frigøre omkring 385 milliarder kroner i likviditet.

Samtidig vil statens omkostninger ved tiltaget ligge på omkring 1,5 milliarder kroner, fortalte Tradeshift tirsdag til Berlingske.

Selv om beregningerne ikke er De Radikales egne, så har partiet ingen grund til at tro, at de ikke skulle være korrekte.

- Men vi vil selvfølgelig altid opfordre Erhvervsministeriet og Finansministeriet til at gøre, som erhvervslivet efterspørger - nemlig at prøve at gennemregne de her tal, siger Katrine Robsøe.

Ud over forslaget om straksbetalinger vil De Radikale blandt andet også forhøje fradraget på virksomheders forsknings- og udviklingsinvesteringer midlertidigt.

En midlertidig forhøjelse vurderes ifølge partiet at kunne give et provenu på omkring seks milliarder kroner om året.

Samtidig vurderes beskæftigelseseffekten at være på omkring 800 personer.

  • Åbningsdebat i Folketinget på Christiansborg, torsdag den 3. oktober 2019.
    Ifølge Katrine Robsøe, erhvervsordfører for De Radikale, skal det lige nu sikres, at der er nok penge ude i erhvervslivet. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer