Per Ørums "ja" til grænseaftalen blev betalt med en udviklingsaftale til landbruget, som var der i forvejen.
I 11. time sikrede kristendemokraten Per Ørum Jørgensen sidste fredag regeringen og Dansk Folkeparti flertal for den stærkt omdiskuterede grænseaftale, og betalingen var en "Aftale om landbrugets udviklingsmuligheder".
Per Ørum Jørgensen konkluderede selv, at han nu havde sikret bedre forhold for især de unge landmænd, der ville få lettere ved at låne penge.
Men det passer ikke.
Store dele af landbrugsaftalen består af i forvejen vedtagne ordninger, og der er ingen løfter om lettere adgang til at låne penge, skriver dagbladet Information.
- Der er mange fugle på taget og ikke ret mange i hånden for den kære Per Ørum Jørgensen i den her sag, siger direktør i foreningen Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, til Information.
Aftalens hovedpunkt er, at landbruget får adgang til 10 milliarder kroner risikovillig kapital, som det blev aftalt at oprette i forbindelse med finansloven i januar.
Men det havde landbruget også i forvejen, siger cheføkonom Hans Fink fra LRØ Landbrugsrådgivning.
- Sådan som jeg kan se det, der er vedtaget i januar, så kunne landbruget søge på lige fod med alle andre erhverv. De var ikke ekskluderet i den oprindelige aftale, siger Hans Fink til Information.
Information har siden tirsdag forsøgt at få Økonomi- og Erhvervsministeriet til at forklare, hvorved den nye aftale adskiller sig fra den gamle. Men ministeriet har ingen kommentarer til aftalen.
Selv understreger Per Ørum Jørgensen, at indholdet er nyt:
- Landbruget havde ikke adgang før, siger han til avisen.
Men han kan ikke forklare, hvorfor landbruget hidtil skulle have været ekskluderet fra investeringsfondene, skriver Information.
/ritzau/