Et håndtryk viser, at man har taget Danmark til sig, mener Inger Støjberg (V), der vil indføre en ceremoni.
Regeringen melder nu klart ud i debatten om håndtryk.
Udlændinge skal fremover give hånd under en særlig ceremoni, før de kan få dansk statsborgerskab.
- Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet. Derfor er det en helt naturlig del af en sådan ceremoni, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.
Ceremonien er en del af den indfødsretsaftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står bag. Den blev aftalt politisk i juni, men er først nu ved at falde endelig på plads i et lovforslag.
Her fremgår det, at "en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk)".
Det skal signalere, at man "har taget det danske samfund og danske værdier til sig".
Inger Støjberg lægger op til, at det er borgmesteren i den pågældende kommune, der skal forestå ceremonien.
Det lyder som "en tåbelig idé", mener Dragør-borgmester Eik Dahl Bidstrup (V):
- Jeg kan ikke se, at det skulle være specielt liberalt. Jeg mener ikke, at man skal tvinges til hverken at give håndtryk eller stå på hovedet, siger han til Jyllands-Posten.
Debatten om håndtrykket i forbindelse med ceremonien blussede op, efter at et muslimsk par fik afslag på statsborgerskab i Schweiz, fordi parret nægtede at give hånd til det modsatte køn.
Det fik Dansk Folkeparti og Konservative til at fremsætte et krav om, at man som en del af ceremonien skal give hånd, hvis man skal have dansk statsborgerskab.
-
- Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til Jyllands-Posten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
