Regeringen skeptisk: Efterlønsbidrag får ikke danskerne til at bruge penge. Huspriserne vil fortsat falde.
Regeringen tror ikke selv på, at danskerne vil få modet tilbage og lukke op for tegnebogen. Selv om efterlønsbidraget står til udbetaling næste år, vil privatforbruget kun stige med 0,8 procent. Det er mere end en halvering af skønnet fra august.
Det siger chefanalytiker i Sydbank, Michael Stæhr.
- Gang på gang er vi blevet overrasket over, hvor grelt det står til. Når regeringen kun venter en fremgang i privatforbruget på 0,8 procent næste år, er det, fordi den ikke selv tror på, at det tilbagebetalte efterlønsbidrag vil omsættes til forbrug, siger Michael Stæhr.
I august ventede regeringens økonomer, at privatforbruget ville stige med 2,4 procent - i den netop offentliggjorte Økonomiske Redegørelse er det barberet ned til kun 0,8 procent.
- Det er måske endda lidt til den optimistiske side. Danskerne ser meget negativt på fremtiden, og det får dem til at gemme på pengene. Det skyldes ikke mindst den europæiske gældskrise, siger Michael Stæhr.
Der er heller ikke meget opløftende nyt i regeringens skøn over boligpriserne, der ventes at fortsætte faldet næste år med 3,2 procent.
- Det skøn er også til den optimistiske side i lyset af de nye tal, der viste større fald i boligpriserne. Vi vil sagtens kunne se større fald i boligpriserne næste år, end det regeringen venter, siger Michael Stæhr.
Væsentligt for, at danskernes negative syn på økonomien skal vende til det mere positive er, at der for alvor kommer styr på den europæiske gældskrise.
Regeringen slår i sin redegørelse fast, at Danmark kan blive ramt endnu hårdere med negativ vækst, endnu flere arbejdsløse og en underskud, der vil stige til 119 milliarder, hvis det ikke sker.
Ritzau: Hvor sandsynligt er det, at regeringens negative scenarie bliver aktuelt?
- Jeg har svært ved at se, at der kommer styr på gældskrisen lige med det sammen. Jeg tror sandsynligheden for en mere negativ udvikling er højere end 50 procent, svarer Michael Stæhr.
/ritzau/