Regeringen vil med hurtig lov tage dansk pas fra IS-krigere

Regeringen vil frakende fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab.

Forslaget skal hastebehandles i Folketinget. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Forslaget vil gøre det muligt for Danmark at tage det danske pas fra personer, mens de er i udlandet.

Forslaget kommer oven på den seneste udvikling i den nordlige del af Syrien. I sidste uge gik Tyrkiet til angreb på kurdiske styrker.

I området er en række lejre med folk fra bevægelsen Islamisk Stat (IS). Efter den tyrkiske offensiv er der frygt for, at folk fra IS slipper væk fra lejrene.

- Der er risiko for, at de kurdisk kontrollede IS-lejre i grænseområdet bryder sammen, og at fremmedkrigere med dansk statsborgerskab søger mod Danmark, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er mennesker, der har vendt Danmark ryggen og med vold kæmpet mod vores demokrati og frihed. De udgør en trussel mod vores alles sikkerhed. De er uønskede i Danmark, siger hun i pressemeddelelsen.

Den tidligere VLAK-regering kom i foråret med et lignende forslag. Det nåede ikke at blive fremsat på grund af folketingsvalget.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skriver på Twitter, at "fremmedkrigere har vendt Danmark ryggen". Han kalder det positivt, at regeringen hastebehandler forslaget.

Forslaget gælder altså kun personer, der har dobbelt statsborgerskab. Det vil dermed ikke gælde personer, der kun har det danske pas.

Ifølge internationale konventioner kan Danmark ikke inddrage statsborgerskabet fra rent danske statsborgere. Det ville nemlig betyde, at personer bliver statsløse.

Forslaget omfatter ikke personer under 18 år, som har fået dansk pas, fordi en af forældrene er dansk statsborger.

Alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet bakker op om at hastebehandle forslaget.

Når man hastebehandler et forslag, ser man bort fra den normale frist på 30 dage fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver stemt om i Folketinget.

Det bliver typisk brugt, hvis der er akut behov for at gøre noget.

Mindst tre fjerdedele af Folketinget skal bakke op om en hastebehandling af et forslag.