Annonce
Politik

Regeringen vil sende emballageregningen til virksomhederne

Affaldsgebyret skal flyttes fra borgere til virksomheder, så der udvikles emballage med henblik på genbrug, siger miljøminister Lea Wermelin (S). (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med et nyt forslag vil regeringen sikre mere klimavenlig emballage. Del af affaldsgebyr skal væk fra borgerne.

I et forsøg på at sikre mere klimavenlig emballage og skære ned på forbruget vil regeringen sende regningen til virksomhederne.

Regeringen foreslår et udvidet producentansvar, så virksomhederne overtager en del af danskernes affaldsgebyr.

Her får producenten, der sender emballagen ud til danskerne, ansvaret for at betale for håndteringen af affaldet, efter at det er indsamlet af kommunerne.

- Vi lægger op til at tage et af de store tigerspring i forhold til at omstille til en mere cirkulær økonomi i Danmark, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Et udvidet producentansvar for emballage er et EU-krav. Det skal være indført i alle medlemslande senest 1. januar 2025.

Forslaget er altså regeringens oplæg til, hvordan det skal ske. Det skal der snart forhandles om politisk.

Cirka 41.000 virksomheder står til at blive omfattet. De vil skulle afholde udgifter for håndtering af emballageaffald fra husholdninger på cirka 1,5 milliarder kroner.

Det vurderes at ville give cirka 600 kroner mindre - eksklusive moms - til hver husholdning i affaldsgebyr om året.

Regningen skal give virksomhederne et incitament til at reducere mængden af emballage. Det skal også give et incitament til at designe emballage, der kan genbruges.

Producentansvaret skal give et væsentligt bidrag til de danske klimareduktioner.

- Vi har europarekord i at producere husholdningslignende affald. Så hvis vi gerne vil knække affaldskurven, kræver det ikke kun, at vi håndterer affaldet bedre, men at vi designer grønnere helt fra start, siger ministeren.

Helt konkret skal regningen betales, ved at producenterne laver kollektive ordninger, som varetager arbejdet på området.

Hvor stort et bidrag den enkelte producent skal betale, varierer. Blandt andet efter emballagens miljøpåvirkning.

- Det bliver en af de store, strukturelle forandringer i affaldssektoren, når vi går til at sige, at det er dem, der producerer varerne, som allerede inden de er på hylderne, skal tænke på, hvordan man kan genanvende.

- Jo bedre man er til det, jo billigere slipper man også, siger Lea Wermelin.

Link til pressemeddelelse fra Miljøministeriet
  • Regeringen præsenterer grønt landbrugsudspil
    Affaldsgebyret skal flyttes fra borgere til virksomheder, så der udvikles emballage med henblik på genbrug, siger miljøminister Lea Wermelin (S). (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag