Annonce
Politik

Seks lokale politikere ser ud til at opnå valg

Stemmeoptælling i Maribo. Foto: Claus Hansen

OPDATERET 16.25: Antallet af folketingsmedlemmer med lokal tilknytning ser ud til at blive kraftigt forøget efter valget.

Det tyder på, at Lolland-Falster bliver rigt repræsenteret i Folketinget efter valget i går, onsdag.

Inden valget blev udskrevet var Lolland-Falster repræsenteret med tre folketingsmedlemmer - Lennart Damsbo-Andersen (S), Marcus Knuth (V) og René Christensen (DF).

Men nu tyder det på, at det tal måske kan blive dobbelt så stort.

De personlige stemmetal er nu talt op i alle valgkredse i Sjællands Storkreds.

Og selvom der endnu mangler en fintælling af stemmerne, og det ikke er alle partier, hvor man uden videre kan sætte lighedstegn mellem de, der får flest personlige stemmer, og de der ender med at blive valgt, så tyder det altså på, at Lolland-Falsters stemme på Christiansborg kan blive kraftigere i den nye valgperiode.

Venstres Marcus Knuth har haft et godt valg med mange personlige stemmer, og ifølge en optælling fra TV2 Øst ser det ud til, at han sidder sikkert på et af de syv mandater, partiet fik i Sjællands Storkreds.

Dansk Folkepartis René Christensen ser også ud til at have sikret sig endnu en valgperiode, idet meget tyder på, at hans personlige stemmetal er så højt, at det er nok til at sikre ham et af de tre mandater, partiet har fået i Sjællands Storkreds.

Hos Socialdemokratiet ser det ifølge TV2 Østs opgørelse ud til, at både Lennart Damsbo-Andersen og Kasper Roug kommer ind. Begge fik flotte valg i deres respektive hjemkredse Guldborgsund og Lolland.

Også Enhedslisten ser ifølge TV2 Øst ud til at have fået en lollandsk stemme på Christiansborg. Det er Christian Juhl, som er opstillet i Lollandskredsen, der ser ud til at få et mandat. Christian Juhl sidder i forvejen i Folketinget, men det er nyt, at han stiller op i en af de lokale valgkredse.

Og hos SF ser Anne Valentina Berthelsen, der er opstillet i Næstvedkredsen, men stammer fra Sakskøbing, ud til at få det sidste af partiets tre mandater ifølge TV Østs beregninger.

De endelige stemmetal og den officielle mandatfordeling ventes først, når der har været fintælling i alle kredse, og myndighederne har heller ikke foretaget nogen foreløbig mandatfordeling endnu.

  • Stemmeoptælling i Maribo. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand