Annonce
Politik

Skat sagsøger for 11 milliarder kroner i udlandet

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kunne onsdag fortælle om fremskridt i sagen om svindel med udbytteskat. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

I sagen om svindel med udbytteskat er den danske statskasse blevet lænset for 12,7 milliarder kroner.

Danske skattemyndigheder er i gang med at anlægge civilretlige sager i udlandet i sagen om svindel med udbytteskat.

Det oplyser Skatteministeriet.

I 2015 blev det afsløret, at den danske statskasse var blevet lænset for mere end 12 milliarder kroner af svindlere. De foregav at eje aktier i danske virksomheder og derved have krav på at få refunderet skat af udbyttet.

Siden da har myndighederne forsøgt at få pengene tilbage.

- I alt er det forventningen, at man i første omgang vil sagsøge for 11 milliarder kroner.

- Når vi gør det her og anlægger de sager, handler det om, at det er myndighedernes pligt at gøre alt, hvad vi kan for at fange svindlerne og få så mange penge som muligt tilbage i statskassen, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Det er på baggrund af et omfattende forarbejde og med bistand fra Kammeradvokaten, at de danske skattemyndigheder er i gang med at anlægge sagerne.

De er især rettet mod udenlandske pensionsselskaber og andre professionelle aktører, som formodes at have været involveret i svindlen.

Skatteministeriet oplyser, at der på nuværende tidspunkt er anlagt cirka 50 sager. Heraf cirka ti nye alene i de seneste to dage med samlede krav på cirka 2,3 milliarder kroner.

Sammenlagt er den danske statskasse blevet snydt for cirka 12,7 milliarder.

- Når skattemyndighederne indleder de her sager, er det naturligvis, fordi vi mener, at der er noget at komme efter.

- Men det er meget komplicerede sager, som nu skal føres ved udenlandske domstole, og det er desværre ikke sikkert, hvordan de ender, siger Lauritzen.

- Så selv om det er meget positivt - og en stor sejr for danskernes retsfølelse - at sagerne nu bliver anlagt, er jeg også nødt til at understrege, at det ikke er det samme, som at alle pengene kommer tilbage i statskassen, siger han.

Sagen foregår i to spor. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) - også kaldet Bagmandspolitiet - står for den strafferetlige efterforskning.

Efterforskningen har ført til ransagninger, afhøringer og indhentelse af oplysninger fra banker, pengeinstitutter og virksomheder. Det har ført til beslaglæggelse af værdier i udlandet for cirka 2,7 milliarder kroner.

En stor del af værdierne er beslaglagt i Tyskland, oplyser Skatteministeriet.

Det andet spor er de civilretlige sager om tilbagebetaling eller erstatning.

Onsdag kom det også frem, at en tidligere ansat i Skat i landsretten idømmes fem års fængsel for korruption og for fusk med udbytteskat. Han fik cirka to millioner kroner i bestikkelse for sin rolle.

Hans ven idømmes fire og et halvt års fængsel. Vennen fik 37,4 millioner kroner på et falsk grundlag. Begge har nægtet sig skyldige.

Skat vil ikke oplyse, i hvilke lande der rejes civile retssager. Men ifølge DR Nyheder sker det i hvert fald i USA.

  • Skatteminister holder doorstep om fremskridt i sag om udbytteskat
    Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kunne onsdag fortælle om fremskridt i sagen om svindel med udbytteskat. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer