Socialrådgiverne er meget skeptiske over Venstres forslag om, at private firmaer skal kunne indkassere en bonus for at hjælpe ledige.
For det er ikke til hverken de lediges eller den offentlige pengekasses gavn, hvis private firmaers kassetænkning kommer til at styre beskæftigelsesindsatsen, lyder det fra Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.
- Jeg vil godt advare stærkt imod, at man frit åbner for, at private jobfirmaer skal være en del af indsatsen. Det har vi prøvet af inden for de seneste par år i Køge og Gribskov, og der var ingen af de forsøg, der endte med succes, siger formanden.
Ifølge Majbrit Berlau viser erfaringerne fra de to kommuner, at de private aktører valgte de lette løsninger, der gav bonus - for eksempel at skaffe de ledige et løntilskudsjob eller en virksomhedspraktik.
- Det kan altså være, at det er de arbejdsløse, der i sidste ende kommer til at betale i form af, at de stadig står uden job, mens kommunerne kommer til at tabe millioner, fordi indsatsen ikke bliver fulgt ordentligt op, siger formanden.
Venstre præsenterede fredag det nye beskæftigelsesforslag, der skal give jobcentrene konkurrence fra private jobformidlere.
Venstre mener blandt andet, at ressourcestærke ledige skal have mulighed for frit at vælge, om de vil få hjælp til at komme i arbejde via deres lokale jobcenter eller private aktører som virksomheder, vikarbureauer eller fagforeninger.
De private aktører skal ifølge Venstres oplæg kun have penge for indsatsen for at skaffe arbejdsløse et job, hvis det rent faktisk lykkedes - princippet kaldes "no cure, no pay".
- Det er selvfølgelig altid fornuftigt at belønne, når man har nået målet. Men vi vil i hvert fald stille krav til, hvad målet skal være, siger Majbrit Berlau.
- Er der tale om, at man får bonus, hvis den ledige får et til to måneders vikariat eller kommer i løntilskud. Eller er der faktisk tale om, at man skal have et ordinært arbejde i en varig ansættelse, tilføjer hun.
Venstre vil hente i alt fire milliarder kroner på indsatsen for at skaffe ledige i arbejde i 2020. Det skal blandt andet ske ved at afskaffe det eksisterende tilbud om seks ugers selvvalgt uddannelse til ledige.
Venstre lægger desuden op til at nedlægge et endnu ukendt antal af landets nuværende 94 jobcentre og lægge dem sammen til større enheder.
- Det er et stort beløb, de vil spare, når mange ellers er enige om, at der er brug for at styrke og kvalificere uddannelsesdelen og jobformidlingsdelen. Hvis målet i sigt selv er at spare, så er det ikke længere en diskussion om kvalitet, siger Majbrit Berlau.
/ritzau/
