Annonce
Politik

Studenter får alligevel lov til at fejre det med studenterkørsel

De unge, som snart afslutter deres ungdomsuddannelse, får på trods af coronavirussets tilstedeværelse i landet lov at fejre deres eksamen med vognkørsel. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Årets studenter får lov til at køre studenterkørsel, og de må gerne drikke alkohol på turen.

Efter længere tids tvivl om, hvorvidt årets studenter må fejre det i studentervogne landet over, har regeringen og Folketingets partier besluttet, at årets studenter skal have lov at køre studenterkørsel.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet onsdag aften.

Dermed får de alligevel lov til at fejre deres eksamener med den traditionelle studenterkørsel, selv om coronavirusset fortsat er til stede i landet.

Studenterkørslen er kun tilladt, hvis det foregår klassevist for at undgå større forsamlinger.

De nærmere retningslinjer er i øjeblikket ved at blive udarbejdet. De ventes at være klar i løbet af de kommende dage.

Men ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ligger det allerede nu fast, at de unge får lov at drikke alkohol i vognene.

- Ja, det bliver muligt. Vi har ikke de præcise retningslinjer endnu. Men alkohol: ja. Kan man samles med andre klasser: nej. Man må ikke mødes med andre vogne, siger hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil er glad for at kunne give studenterne muligheden for at fejre det.

- For forskellige grupper i vores samfund er der forskellige behov. Det her er en af de ting, hvor man kan sige, det er én gang i livet, man kan prøve det. Og det her er en af de ting, de unge utroligt gerne vil, siger hun.

Hun mener ikke, at smittefaren er stor, når de unge samler sig i vognene.

Samfundet er allerede begyndt at åbne stille og roligt, og derfor er det naturligt, at flere grupper får lov at afholde begivenheder, siger hun.

Undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) erkender, at nyheden kommer i 11. time for de mange studerende og de vognselskaber, der kører med studenterne.

- Ja, vi har jo rykket både regeringen og de sundhedsfaglige myndigheder gennem flere uger. Vi synes, det er ærgerligt, der først kommer en melding nu, men hellere sent end aldrig.

Jeg tror, det er så vigtigt for de unge, at de får en ordentlig afslutning på deres uddannelsesforløb og får lov til at fejre det og får den oplevelse for livet, som det er at køre rundt i studenterkørsel, siger Ellen Trane Nørby.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever er lykkelige over beslutningen.

- Vi er jo unge. Og det skal vi også have lov til. Det indebærer også at drikke alkohol og kysse på en studentervogn. Så længe vi ikke mødes flere mennesker eller uden for klasserne, er smitterisikoen stadig lav.

- Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu får den her mulighed for at afslutte gymnasiet og fejre studentertiden, som vi havde ønsket os, siger formand Oliver Asmund Bornemann i en pressemeddelelse.

Ministeriet understreger i en pressemeddelelse, at der af hensyn til smittetrykket i landet skal tages en del forholdsregler under både translokation, dimission og lignende arrangementer.

Der vil dog være mulighed for, at nærmeste familie også kan deltage.

  • De unge, som snart afslutter deres ungdomsuddannelse, får på trods af coronavirussets tilstedeværelse i landet lov at fejre deres eksamen med vognkørsel. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne