Dansk Supermarked troede ikke deres egne øjne, da de fra marts kunne læse i loven, at virksomheder for hver elev og lærling de har ansat, kan få et tilskud til jobrotation på op mod 350.000 kroner om året.
Det fortæller pressechef i Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand.
- Helt ærligt, så anså vi det faktisk for at være for godt til at være sandt. Vi kunne faktisk ikke forstå, at det var en mulighed, siger han.
Derfor undersøgte supermarkedskæden, der står bag Føtex, Netto og Bilka, det, før man gik i gang.
- Vi har været omkring en række instanser for at undersøge det, senest hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.
- Da vi fik det bekræftet, havde vi selvfølgelig overvejelsen: Skal vi gøre brug af det eller ej?
- Men vi kan se, at vores konkurrenter gør brug af det i markant større omfang end os, og så er det klart, at vi også gør det for ikke at give os selv en alt for stor ulempe i forhold til at kunne konkurrere med dem, siger han.
Først torsdag aften meddelte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) efter et samråd, at hun vil lukke hullet i loven fra 1. juli. Et hul, der kunne have kostet statskassen op imod svimlende 25 milliarder kroner om året.
Både hos Dansk Supermarked, Coop og Rema 1000 er man gået i gang med at få fat i de lukrative jobrotationsvikarer.
Så selvom hullet i loven lukkes 1. juli, kommer til det til at koste et uvist beløb, med mindre man lukker hullet med tilbagevirkende kraft.
Hos Dansk Supermarked har Mads Hvitved Grand kun kendskab til én jobrotationsvikar, der er blevet ansat for en lærling eller elev.
Hos Coop er tallet oppe på "et par hundrede" fortæller uddannelseskonsulent, Morten Lynge Lauridsen.
- Det er noget, vi har benyttet os af, og det har fungeret rigtig fint, siger han.
Hos Rema 1000 er antallet oppe på omkring 30.
Lægger man tallene sammen bliver det cirka 231 - er disse jobrotationsvikarer alle ansat i de maksimale 12 måneder, koster de alene statskassen op imod 80,8 millioner kroner.
/ritzau/
