Annonce
Politik

Sværvægtere forlader dansk politik

Folketingsvalget betyder farvel til blandt andre Niels Helveg Petersen (R) og Thor Pedersen (V).

Dansk politik må vinke farvel til flere politiske koryfæer ved det kommende folketingsvalg.

I alt 27 politikere med samlet 325 års erfaring i folkestyre genopstiller ikke.

En af dem er veteranen den 72-årige Niels Helveg Petersen (R), der har siddet i Folketinget i 36 år og dermed er den, der har siddet længst tid i det nuværende Folketinget.

Helveg kan se tilbage på to et halvt år som økonomiminister og knap otte år som udenrigsminister. Han var tillige De Radikales leder i 10 år, hvor han var kongemageren, der bragte Poul Nyrup Rasmussen (S) til magten.

Hos De Radikale siger man farvel til to tredjedele af gruppen. Ud over Niels Helveg Petersen forlader partiets grand old lady, Lone Dybkjær, også tinget. Det sker efter sammenlagt 24 år.

En anden sværvægter, der holder op, er Folketingets formand, Venstres 65-årige Thor Pedersen.

Han har været medlem af Folketinget i knap 26 år. I 12 af årene var han minister - heraf de seks som Fogh-regeringens magtfulde finansminister. Under Schlüter-regeringen var han indenrigsminister og boligminister.

Venstre siger farvel til i alt seks mf'ere med sammenlagt 83 års erfaring i tinget. Blandt dem er også 69-årige Britta Schall Holberg med godt 10 år som folkevalgt. Før hun blev valgt ind, var hun indenrigsminister under Schlüter-regeringen.

Rækken af Venstre-navne tæller også den 65-årige Preben Rudiengaard, Jens Vibjerg, Jens Kirk.

Endelig er der Malou Aamund, der hoppede fra Ny Alliance til Venstre og efter kun tre år i landspolitik valgte at satse på en karriere i det private erhvervsliv.

Hendes mandat gik tilbage til Liberal Alliance og blev overtaget af Niels Høiby allerede i juni. Samme Niels Høiby genopstiller ikke for Liberal Alliance.

De Konservative må sige farvel til Henriette Kjær, der i kølvandet på sagen om ægtemanden Erik Skov Petersens bedrageri og parrets belastede privatøkonomi forlod posten som partiets gruppeformand.

Henriette Kjær har været i politik i 16 år og har blandt andet haft posten som familie- og forbrugerminister og i næsten tre år socialminister.

Dansk Folkeparti må undvære de to debatskabende præster, fætrene Søren Krarup, og Jesper Langballe, der begge har meddelt, at de forlader Christiansborg efter ni år.

Socialdemokraterne vinker farvel til syv mf'ere, der i alt tager 102 års parlamentarisk erfaring med sig, heriblandt: Lone Møller, Ole Vagn Christensen, Anne-Marie Meldgaard, og Jens Peter Vernersen

SF siger farvel til veteranen Anne Grete Holmsgaard og Enhedslistens må undvære 46-årige Line Barfod, der efter ni år for De Rød-Grønne ikke kan genopstille på grund af Enhedslistens rotationsregler.

/ritzau/

Annonce
Politik

Regeringen vil lette skatten for familievirksomheder

Annonce
Annonce
Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?