Annonce
Politik

Thorning om Merkel-besøg: Vi skal tale om Femern-aftale

AP/Polfoto. Arkiv. Foto: Markus Schreiber.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt vil fortælle den tyske kansler om vigtigheden af Femern-forbindelsen.

Når den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), tirsdag får besøg af den tyske kansler, Angela Merkel, så skal der snakkes om Femern-forbindelsen mellem de to lande.

Det siger Thorning mandag i forbindelse med, at hun har besøgt to arbejdspladser på Lolland og Falster.

- Vi har arbejdet kraftigt for den Femern-forbindelse i mange år. Nu står vi lige foran. Vi skal gå de sidste skridt. Det betyder, at jeg kommer til at nævne det, når jeg møder kansler Merkel tirsdag.

- Det er et vigtigt projekt for hele landet, men særligt for den her del, fordi det vil skabe mere vækst og flere arbejdspladser, siger Thorning om projektet omkring sænketunnelen over Femern Bælt mellem Rødby og Puttgarden.

Det er første gang, at Merkel kommer på officielt besøg hos Thorning, og det er første gang siden sit tiltrædelsesbesøg i 2006, at den tyske kansler besøger København.

Femern-forbindelsen har været til debat i både danske og tyske medier, efter at prisen for projektet flere gange er steget.

Det danske lovforslag om anlæg og drift af Femern-forbindelsen venter kun på en sidste behandling i Folketinget, inden det kan vedtages. Tredjebehandlingen finder sted tirsdag - altså på dagen, hvor Merkel er i Danmark.

Aftalen mellem Danmark og Tyskland indebærer, at Danmark afholder udgifterne for forbindelsen.

Tyskland skal sørge for, at infrastrukturen på den anden side af grænsen bliver udbygget, så den kan håndtere en forventet øget trafik. Dermed står tyskerne altså også over for at skulle bruge et større milliardbeløb på anlægsopgaver.

I sidste uge var der politisk debat om Femern-forbindelsen i Tyskland.

Her afviste Forbundsdagens udvalg for trafik og digital infrastruktur et forslag fra venstrefløjspartiet Die Linke og miljøpartiet Die Grünen, der påbød regeringen at genforhandle den aftale, der er indgået.

Dermed bakker den tyske regering fortsat op om Femern-forbindelsen og den aftale, som man har indgået med Danmark.

  • AP/Polfoto. Arkiv. Foto: Markus Schreiber.
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer