Annonce
Politik

Thulesen Dahl: Ingen euro ad bagvejen

DF bifalder, at Løkke åbner eurodebat. Ellers er der risiko for at få euro ad bagvejen, mener partiet.

Dansk Folkeparti ser - på trods af partiets modstand imod euroen - positivt på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbner op for en mulig diskussion om det danske euroforbehold.

Statsministeren begrunder sin åbning med, at et fransk-tysk forslag om en konkurrenceevnepagt for eurolandene, som Løkke gerne vil deltage i udformningen af, kan vise sig så vidtrækkende, at det kan blive nødvendigt med en afstemning om forbeholdene.

- Det er positivt, at han kæder de to ting sammen. Han må anerkende, at danskerne skal have et valg, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl til Ritzau og fortsætter:

- Enten stemmer de nej til euroen og kommer så heller ikke ind i de sanktioner. Eller også stemmer de ja, og så er det med åbne øjne, at de bliver omfattet.

Dansk Folkeparti vil ikke acceptere, hvis Danmark tilslutter sig pagten uden en folkeafstemning om euroen.

- Vi vil ikke acceptere, at Danmark bliver lukket ind i euroen ad bagvejen. Indtil danskerne har accepteret at afskaffe forbeholdene, så skal vi ikke være omfattet af nogle sanktioner for eurolandene, siger han.

Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt gik for nylig så langt, at han sagde, at Lars Løkke Rasmussen ikke længere kan regne med opbakning fra Dansk Folkeparti, hvis regeringen tilslutter sig en ny pagt om stærkere økonomisk koordinering mellem eurolandene.

Kristian Thulesen Dahl siger nu, at det ikke ser ud til, at den situation opstår. Men vælger Løkke alligevel at tilslutte sig samarbejdet uden at tage et opgør med forbeholdene, så vil det med Thulesen Dahls ord "slide på samarbejdet":

- Det vil vi tage fortrydeligt op. Men ikke på den måde, at vi ikke vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Der er ikke noget alternativ, siger han med henvisning til, at også Socialdemokraterne er lune på euroen.

Regeringen har ikke besluttet, om Danmark skal tilslutte sig pagten.

/ritzau/

Annonce
Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter hackerangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen