Annonce
Politik

Tidligere ministre advarer mod svækket dansk diplomati

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) er en af flere ministre, som i Berlingske advarer om en svækkelse af dansk diplomati gennem årtier. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Nedskæringer i Udenrigsministeriet har sat sig store spor, mener tidligere minister Uffe Ellemann-Jensen (V).

Udenrigsministeriet og det danske diplomati er gennem årtier blevet svækket, så det har sat sig store spor.

Sådan lyder advarslen fra en tidligere topdiplomat og flere tidligere udenrigsministre.

Det skriver Berlingske søndag.

Ifølge avisen har Udenrigsministeriet i 20 år gradvist fået reduceret bemanding og økonomi.

- Især nedskæringerne i de senere par år har sat sig store spor. De er kommet på et tidspunkt, hvor de internationale udfordringer står i kø for at finde en løsning.

- Udenrigsministeriet har ikke alene været klemt økonomisk. Det har også mistet politisk indflydelse til Finansministeriet og delvist til Statsministeriet, som blander sig i Udenrigsministeriets prioriteter, siger tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) til avisen.

Også tidligere topdiplomat Ulrik Federspiel advarer i avisen om svækkelsen. Han regner det danske udenrigsministeriums indflydelse for at være på linje med den lille stat Luxembourg.

- Det skyldes ikke medarbejderne. De er professionelle og dygtige. De har bare ikke tid til det klassiske diplomati mere, siger Federspiel til Berlingske.

Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) deler opfattelsen af, at udenrigstjenesten er blevet drænet for ressourcer.

- Jeg er meget enig i den kritik. Der er skåret for voldsomt, siger Holger K. Nielsen til Ritzau.

- Det koster politisk indflydelse, men også penge, fordi det går ud over varetagelse af erhvervsinteresser. Det synes jeg, er et problem, siger han.

Han erkender, at partiet selv har et medansvar for nedskæringerne.

- Det har vi jo alle sammen. Alle, der har siddet ved magten, har et medansvar, siger Holger K. Nielsen.

Men det er ikke for sent at genoprette det tabte, mener SF-veteranen.

- Nu skal jeg ikke lave politik for mine kolleger. Men jeg håber da, at et flertal i Folketinget og en ny regering vil tage fat på det her problem, siger Holger K. Nielsen, der ikke genopstillede til folketingsvalget forleden.

Martin Lidegaard, der er udenrigsordfører for De Radikale og tidligere udenrigsminister, øjner håb forude.

- Det er lang tid siden, vi har foreslået flere ressourcer til udenrigstjenesten. Jeg bemærker, at det er noget af det, Socialdemokratiet også har lagt vægt på.

- Så jeg har et håb om, at vi kan få vendt skuden og få givet flere ressourcer til udenrigstjenesten, siger han til Ritzau.

  • Uffe Ellemann-Jensen
    Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) er en af flere ministre, som i Berlingske advarer om en svækkelse af dansk diplomati gennem årtier. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer