Annonce
Politik

Topjurist advarede tidligt mod adskillelse af alle asylpar

Kommitteret i Justitsministeriet Nina Holst Christensen ankommer til afhøring i Instrukskommissionen i Retten på Frederiksberg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Allerede dagen før pressemeddelelse om adskillelse af asylpar, blev der advaret om ulovlighed.

Det var mørkt og ud på aftenen i Justitsministeriet, da juristen Nina Holst Christensen 9. februar 2016 fik besøg af afdelingschef Lykke Sørensen fra Udlændingeministeriet, der ville høre, om man uden undtagelser kunne adskille alle asylpar, hvor den ene er mindreårig.

Det afviste Nina Holst Christensen, der er kommitteret og har den juridiske kompetence i forhold til menneskeret og EU-ret.

- Det er meget usædvanligt at få at vide fra en god kollega i et andet ministerium, at en minister ønsker at melde noget ud, som det ikke er muligt at gennemføre, husker hun, da hun vidner i Instrukskommissionen onsdag.

De var begge enige om vurderingen.

Alligevel blev pressemeddelelsen sendt ud 10. februar og blev ikke fulgt op af andre skriftlige instrukser, hvorfor der blev administreret efter den.

Daværende udlændingeminister Inger Støjberg (V) har sagt, at hun pressede på for at fjerne formuleringer om undtagelser.

Dermed var pressemeddelelsen ikke retvisende. Og da den blev til en instruks, som der blev administreret efter, var den ulovlig.

Samme dag og inden pressemeddelelsen blev udsendt 10. februar, kom Lykke Sørensen på ny forbi Justitsministeriet.

Nina Holst Christensen spurgte til, om der var behov for, at Justitsministeriet gik ind i sagen for at styrke embedsværkets position overfor Støjberg, der helst ville have en undtagelsesfri ordning.

Hun husker, at Lykke Sørensen sagde, at "løbet er kørt".

- Uanset at Justitsministeriet gik ind over det, kunne det ikke ændres, at der ville blive meldt en ordning ud om, at nu skulle mindreårige asylansøgere adskilles på asylcentrene, siger Nina Holst Christensen.

Undervejs har det stået klart, at der ikke er et skriftligt spor på mange af de væsentlige beslutninger i sagen. Det skyldes, forklarer Nina Host Christensen, at de havde et uformelt forhold til hinanden, fordi de var tidligere kolleger og havde til huse i samme bygning.

Hun gik videre med sin bekymring til afdelingschef Jens Teilberg Søndergaard, men han forstod det som en bekymring for, at sagen ville komme til at fylde meget, fortæller han onsdag.

Nogle dage efter havde Sørensen og Christensen endnu et møde, hvor de talte om den næste fase, som bestod i, at der skulle udarbejdes retningslinjer for, hvordan man vurderede, hvem der kunne adskilles.

På mødet blev der talt om, at det var det næste, som embedsmændene i Udlændingeministeriet skulle diskutere med ministeren.

- Det bliver det næste, vi skal bakse med i forhold til ministeren. Til at få ministeren til at indse, at det skal kommunikeres, at der er nødvendige undtagelser, siger Nina Host Christensen, at der blev talt om.

Under Lykke Sørensens afhøring sagde hun, at embedsmændene i Udlændingeministeriet advarede ministeren om, at der skulle være undtagelser.

Støjberg har forklaret, at hun godkendte et notat med individuelle hensyn, og at hun dermed havde accepteret embedsværkets indstilling.

Det har fået kommissionens udspørger til at undre sig over, hvorfor der var behov for at involvere Justitsministeriet, hvis embedsværk og minister var enige.

Inger Støjberg er indkaldt til genafhøring.

  • Instrukskommissionen fortsætter afhøringer
    Kommitteret i Justitsministeriet Nina Holst Christensen ankommer til afhøring i Instrukskommissionen i Retten på Frederiksberg. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer