Annonce
Politik

V-profil ønsker undersøgelse om sexisme på Christiansborg

Venstres Eva Kjer Hansen mener, at Folketingets Præsidium tager for let på den kritik, der har været fremme om sexisme på Christiansborg. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

En undersøgelse skal afdække omfanget af krænkende adfærd på Christiansborg, mener Eva Kjer Hansen (V).

Folketinget bør igangsætte en undersøgelse, som skal afdække omfanget af sexisme og krænkende adfærd på Christiansborg.

Det mener tidligere minister og medlem af Ligestillingsudvalget Eva Kjer Hansen (V).

- Det er både nuværende og tidligere kolleger, der kan fortælle historier, hvor de synes, de har været udsat for meget ubehagelige situationer.

- Der (i undersøgelsen, red.) får vi jo afdækket, hvad der er op og ned i de fortællinger, der er fremme, og hvor omfattende det er. Det, synes jeg, er nødvendigt for, at vi kan diskutere, hvilke initiativer der skal tages, siger Eva Kjer Hansen.

Hun synes, at nogen udefra skal spørge politikerne og medarbejderne om deres oplevelser og finde ud af, hvad der er sket tidligere og foregår nu.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker også en undersøgelse af, om der foregår sexisme på Christiansborg.

- I det omfang, der på arbejdspladser - det gælder også her i huset - foregår chikane eller krænkelser, skal det jo løses og belyses, siger hun.

I sidste uge sagde Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), efter et møde med Folketingets Præsidium, at det skal være muligt på en "betryggende måde" at fortælle om ubehagelige oplevelser i Folketinget.

Præsidiets opgave er at tage sig af Folketingets indre forhold og herunder altså også, hvordan tinget skal håndtere sexisme.

- Vi skal arbejde videre med det, og vi vil inddrage erfaringer fra andre lande. Men det er klart, at vi ikke vil acceptere sexisme, sagde formanden.

Men Eva Kjer Hansen (V) kan ikke se, hvad det danske Folketing skal bruge udenlandske parlamenters erfaringer til.

- At sige, at nu vil man se, hvad de gør i andre landes parlamenter, eller nu kan administrationen kigge på det. Det er at tage alt for let på den kritik, der har været fremme, siger hun.

Henrik Dam Kristensen sagde også, at præsidiet skal "tale med partierne i processen", fordi der er flere arbejdsgivere på Christiansborg.

- Præsidiet har ansvaret for de ansatte i Folketinget, men partierne har ansvaret for deres medarbejdere, sagde han.

Eva Kjer Hansen (V) mener ligeledes, at partierne skal inddrages.

Dog savner hun, at Henrik Dam Kristensen som Folketingets formand tager ansvaret på sig og undersøger, om kulturen på Christiansborg er i orden.

- Giver vi plads til hinanden, respekterer vi hinanden, eller er der en sexisme, vi skal have sat ind overfor? Det kan han fint gøre i et samarbejde med partierne, siger hun.

Henrik Dam Kristensen ønsker ikke at kommentere Eva Kjer Hansens forslag om en undersøgelse.

Han oplyser via sin pressetjeneste, at han afventer det oplæg, som han har bedt administrationen komme med.

  • Venstres Eva Kjer Hansen mener, at Folketingets Præsidium tager for let på den kritik, der har været fremme om sexisme på Christiansborg. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer