Annonce
Politik

Venstre anklager De Radikale for dagpenge-slingrekurs

Venstre anklager De Radikale for dagpenge-slingrekurs Foto: Niels Hougaard. Polfoto

Venstre roser De Radikales Morten Østergaard for at ville stramme regler for ledige, der afslår jobtilbud.

Det skal have mærkbare konsekvenser, hvis man som dagpengemodtager takker nej til et jobtilbud.

Det budskab bringer De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, til torvs i Jyllands-Posten, og han får opbakning til idéen fra Venstre.

- Det er vi i Venstre fuldstændig enige med Morten Østergaard i. Er der et job, man kan bestride, har man også pligt til at tage det, siger politisk ordfører Inger Støjberg til Ritzau.

Men der er alligevel noget, som det store oppositionsparti ikke kan få til at stemme.

- Morten Østergaard er på slingrekurs. På den ene side siger han, at der skal strammes op på reglerne. På den anden side har han lige afskaffet den gensidige forsørgerpligt og hævet satserne for kontanthjælp til unge, lyder det fra ordføreren.

Hun mener, at regeringen dermed er med til at gøre det mindre attraktivt for ledige at finde et arbejde.

- Det skal altid kunne betale sig at arbejde i Danmark, men sådan er det desværre ikke nu. Knap 18.000 danskere ville i dag få mere til rådighed ved at være på offentlig forsørgelse end ved at gå på arbejde, siger Inger Støjberg med henvisning til et nyligt svar til Folketingets Finansudvalg.

Dagpengesystemet har været et ømt punkt for regeringen. Når Morten Østergaard vælger at genåbne debatten, sker det ifølge Jyllands-Posten med henvisning til DR-dokumentaren "Den dag de fremmede forsvandt". Her siger flere ledige nej tak til tilbudte job.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup, mener ikke, at der er tale om et omfattende problem, og Inger Støjberg siger, at "det er svært at vurdere, hvor mange mennesker det drejer sig om".

- Jeg tror helt grundlæggende, at de fleste mennesker meget gerne vil have et arbejde. Men det er klart, at når regeringen skaber et system, der gør, at det ikke altid kan betale sig at arbejde, så kan tanken strejfe nogen, at det lige så godt kan betale sig at blive derhjemme.

Spørgsmål: Hvis du selv blev arbejdsløs, ville du så sige ja til det første og bedste jobtilbud?

- Jeg synes, at der er meget stor værdi i at være på arbejdsmarkedet, og det er vigtigt at holde sig i gang, selvom man altid helst vil have et job, der er relevant i forhold til ens uddannelse, siger Inger Støjberg.

  • Venstre anklager De Radikale for dagpenge-slingrekurs Foto: Niels Hougaard. Polfoto
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag