Annonce
Politik

Venstre vil erstatte USA's soldater med europæiske tropper

Danmark og andre europæiske lande bør erstatte de soldater, som USA har trukket tilbage fra Syrien, mener V.

Danmark bør sammen med andre europæiske lande erstatte de 50 tropper, som USA har trukket ud af det nordlige Syrien.

Det siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, efter et hastemøde i Udenrigspolitisk Nævn.

Nævnet var blevet indkaldt med det ene formål at drøfte situationen, efter at USA's præsident, Donald Trump, offentliggjorde sin beslutning om at trække amerikansk militær fra det nordlige Syrien.

- Det, jeg håber på, er, at Danmark sammen med andre europæiske allierede kunne sige, at man kan afløse de 50 tropper, som er trukket tilbage fra grænsen og sende et klart signal om, at vi er der, siger Aastrup.

Trumps tilbagetrækning af amerikanske tropper har vakt bekymring, fordi det åbner for en tyrkisk offensiv mod kurdiske styrker i grænseområdet. Kurderne har været USA's allierede i kampen mod Islamisk Stat.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bebudede på et pressemøde 6. september, at Danmark vil sende kirurger og sygeplejere til det kurdisk-kontrollerede nordlige Syrien, hvor de skal afløse et amerikansk lægehold.

Efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn er Michael Aastrup blevet bekræftet i, at det stadig er planen at sende et kirurghold afsted. Og det glæder ham:

- Vi er stadig med i kampen mod Islamisk Stat, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi stadig kan sende danske kirurghold afsted, for det er jo med til at lægge et pres på Erdogan om, at der er en international tilstedeværelse, siger han.

Efter hastemødet advarede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) kraftigt Tyrkiet imod at gå ind i det nordøstlige Syrien.

Kort efter ministrenes udtalelser lyder der dog en melding fra internationale nyhedsbureauer om, at en tyrkisk hæroperation er indledt i det nordøstlige Syrien.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer