Annonce
Politik

Venstre vil have kulegravet staten for mulig svindel

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen (V) er hurtig politisk handling nødvendigt for at "sikre, at tilliden til vores forvaltning af velfærdssamfundet genrejses". - Den tillid har fået en ordentlig en på sinkadusen. Og vi skal ikke have mange flere af den slags sager, førend tilliden til forvaltningen af borgernes skattekroner fuldstændig eroderer, siger han til Jyllands-Posten. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten bakker Venstre-forslag om hurtig politisk handling op.

I kølvandet på de aktuelle sager om mulig svindel med skattekroner i først Socialstyrelsen og senest Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse foreslår Venstre en kulegravning af mulig svindel i staten.

Det skriver Jyllands-Posten.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) bør indkalde til forhandlinger om, hvordan politikerne på Christiansborg kan sikre, at befolkningens tillid til det offentlige ikke kuldsejler.

Konkret foreslår Venstre, at en "hurtigt arbejdende arbejdsgruppe" skal kortlægge kontrollen med borgernes skattekroner. Arbejdsgruppen kan eksempelvis være forankret i Rigsrevisionen.

Den skal i udgangspunktet kulegrave alle styrelser og ministerier, gennemføre stikprøvekontroller og komme med anbefalinger til, hvordan eventuelle problemer kan udbedres.

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen er hurtig politisk handling nødvendigt for at "sikre, at tilliden til vores forvaltning af velfærdssamfundet genrejses".

- Den tillid har fået en ordentlig en på sinkadusen. Og vi skal ikke have mange flere af den slags sager, førend tilliden til forvaltningen af borgernes skattekroner fuldstændig eroderer, siger han til Jyllands-Posten.

De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten bakker alle op om forslaget.

Socialdemokratiet mener ikke, at statsministeren på nuværende tidspunkt skal stille sig i spidsen for en storstilet undersøgelse, som Ellemann-Jensen foreslår.

- Vi skal til bunds i de problemer og sørge for, at skatteborgernes penge bliver passet ordentligt på. Nu må vi høre fra Rigsrevisionen, hvordan den mener, at en bred undersøgelse kan laves, så vi kommer hele vejen rundt.

- Så må vi vurdere sagen på baggrund af udspillet fra Rigsrevisionen, herunder om der er behov for yderligere ressourcer. Det er den rigtige rækkefølge at tage tingene i, siger politisk ordfører Jesper Petersen (S) til Jyllands-Posten.

Klaus Frandsen (R), næstformand hos statsrevisorerne, fortæller, at de nu i dialog med Rigsrevisionen er ved at klarlægge, hvordan en undersøgelse skal udformes, og hvor omfattende den skal være.

Link til artiklen på Jyllands-Postens hjemmeside
  • Møde i salen med statsministerens spørgetime
    Ifølge Jakob Ellemann-Jensen (V) er hurtig politisk handling nødvendigt for at "sikre, at tilliden til vores forvaltning af velfærdssamfundet genrejses". - Den tillid har fået en ordentlig en på sinkadusen. Og vi skal ikke have mange flere af den slags sager, førend tilliden til forvaltningen af borgernes skattekroner fuldstændig eroderer, siger han til Jyllands-Posten. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte