Annonce
Guldborgsund

Skab er godt tilfreds med høringssvar

Torben Skab stod for nylig frem i Folketidendes spalter for at fortælle om sit byggeprojekt med 21 boliger på den gamle urmagergrund over for Sakskøbings rådhus. Nu afventer Torben Skab den politiske behandling af høringssvarene, men han forudser ikke nævneværdige ændringer i forhold til det indsendte skitsemateriale. Arkivfoto: Anders Knudsen
Et byggeprojekt er på vej over for Sakskøbings gamle rådhus med 21 nye boliger. Det er entreprenør Torben Skab, der står bag projektet, og tidligere på måneden tikkede høringssvarene ind.

SAKSKØBING: Endnu er intet afgjort til sidste detalje i forbindelse med et kommende byggeprojekt over for Sakskøbings gamle rådhus.

Men det er netop blot enkelte detaljer, som entreprenør Torben Skab forventer af eventuelle kommunale ændringsforslag, når medlemmerne af teknik, klima og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune får sat sig sammen om en drøftelse af de indsendte høringssvar.

- Det bliver formentlig til det næstkommende udvalgsmøde, og så vidt jeg er blevet orienteret, er der indkommet fire høringssvar til byggeprojektet ved Tværvej. Det ene var der ingen kommentarer forbundet med, og de tre andre drejede sig om en ekstra portindgang langs Tværvej og ganske små detaljer efter min mening. Der var også forslag om kun at bygge i halvandet plan, men jeg tror nu ikke, det forslag vinder gehør, da lokalplanen giver plads til det, vi har foreslået med at bygge i to plan. Nu må vi se, hvordan det ender, fortæller Torben Skab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ganske godt tilfreds

Entreprenøren er med egne ord ganske godt tilfreds med de få indsendte høringssvar, og i forhold til de tre tidligere omtalte punkter i byggeplanerne, hvor der var en afvigelse i forhold til den eksisterende lokalplan, har der ikke været nogen indsigelser eller kommentarer forbundet med dem.

Det var blandt andet et lidt andet udseende og mere moderne vinduer med glas helt ned til gulvene på førstesalen, som var lidt anderledes, end lokalplanen dikterede.

Torben Skab har i øvrigt godt set et indlæg fra en lokal borger, hvor der blandt andet blev udtrykt tvivl om det visuelle udtryk, som det nye boligbyggeri ville efterlade i byens midte.

Her er Torben Skab forstående over for den udtrykte skepsis i forhold til mange boliger i et samlet byggeri i stedet for eksempelvis enkeltstående små huse, men han er dog også hurtig til at understrege, at han ikke ser en fremtid for netop enkeltstående nybyggede små huse nær bymidten, hvor eksempelvis små butikker kunne rykke ind og skabe liv.

- Den tid er slut. Det er en romantisk tanke med flere nye små butikker nær bymidten, men det er bare ikke den vej, udviklingen går. Desværre. Så jeg tror ikke på idéen. Se bare på naboejendommen, den tidligere boghandel, der har det været umuligt at få nye lejere ind, fortæller Torben Skab, der altså er ganske fortrøstningsfuld i forhold til den kommende politiske behandling af de få høringssvar til boligprojektet mellem Søndergade og Apotekervænget langs Tværvej.

Det er en romantisk tanke med flere nye små butikker nær bymidten, men det er bare ikke den vej, udviklingen går. Desværre.

Torben Skab
  • Torben Skab stod for nylig frem i Folketidendes spalter for at fortælle om sit byggeprojekt med 21 boliger på den gamle urmagergrund over for Sakskøbings rådhus. Nu afventer Torben Skab den politiske behandling af høringssvarene, men han forudser ikke nævneværdige ændringer i forhold til det indsendte skitsemateriale. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof