Annonce
Skinner og veje

R og SF lune på nyt færgeleje

Under valgkampen i sommer havde SF's Anne Valentina Berthelsen (i midten) inviteret sin formand, partileder Pia Olsen Dyhr, på en tur med Tårs-Spodsbjerg-færgen. SF støtter nemlig forslaget om et fremskudt færgeleje. Foto: Privatfoto

Både De Radikale og SF støtter planen om et fremskudt færgeleje, der kan mindske sejltiden til Langeland.

VESTLOLLAND Når transportminister Benny Engelbrecht (S) formentlig til februar indkalder til forhandlinger om en ny, stor infrastrukturplan, så kommer forslaget om et fremskudt færgeleje i Tårs til at indgå i transportordførernes diskussioner. Det vil SF og De Radikale sikre.

Og de to partier vil også presse på for, at man går videre med projektet.

- Vi er meget entusiastiske omkring den løsning. Vi synes, forslaget er en rigtig god idé, og vi har foreslået at sætte Sund & Bælt i gang med processen. Det er noget, vi skal snakke om i forhandlingerne, siger SF's transportordfører, Anne Valentina Berthelsen.

Hun er vokset op på Lolland og forstår derfor betydningen af projektet, der vil nedbringe overfartstiden mellem Lolland og Langeland markant.

- Det handler om, at man får bedre mulighed for at bevæge sig frem og tilbage, og det har betydning for bosætning, erhverv og turisme. Lige nu tager det en rum tid, når man skal med færgen, men gør man det hurtigt og nemt, bliver det mere attraktivt, siger hun.

Det fremskudte færgeleje vil for eksempel gøre det mere oplagt for studerende at bo i Nakskov og læse i Odense.

- Havde man en færge, der sejlede ofte og hurtigt, ville det være muligt. Og de turister fra Tyskland, vi er så glade for, vil også blive glade for det. Så behøver de ikke have hotel på Fyn, men kan tage en dagtur til Fyn og bo hos os på Lolland-Falster. Det ser jeg store, store muligheder i, siger hun.

Rasmus Helveg Pedersen (R) - her fotograferet i 2013 - har bedt om at være sit partis ordfører i sagen om det fremskudte færgeleje, fordi sagen interesserer ham. Foto: Claus Hansen

Meget taler for

Også fra De Radikales Rasmus Helveg Petersen, der er medlem af Folketingets transportudvalg, er der opbakning.

- Jeg er meget positiv overfor det. Der er meget, der taler for det projekt, siger han.

Selv om han ikke er transportordfører, har han bedt om at være sit partis ordfører på netop dette projekt, fordi han har en særlig indsigt i sagen. Hans svigerforældre bor nemlig i Sandby, og hans far havde hus i Tullebølle på Langeland, så han har selv rejst med færgen ganske mange gange. Derudover er han valgt på Langeland.

- Jeg interesserer mig for projektet, for jeg ved, hvad den forbindelse betyder, og hvad en opgradering vil betyde, siger han og opremser alle de gode argumenter:

- Hvis forudsætningerne holder, er samfundsøkonomien god. Det er i sig selv interessant, men det har også meget interessante sidegevinster. Det skaber sammenhæng mellem Nakskov og Langeland og gør Nakskov og Langeland til noget, der ikke er for enden af vejen. Og så er det spændende, at det binder Sydfalster op på Femern, og Vestlolland op på Fyn.

Rasmus Helveg Petersen mener også, at Folketinget bør se positivt på projektet af en helt anden grund.

- Det er et område af landet, som ikke er blevet forkælet, og det her projekt vil komme nogle folk til gode, der ellers ikke er blevet tilgodeset med investeringer, siger han og tilføjer, at en bedre forbindelse mellem Lolland og Langeland også vil være med til at øge den økonomiske robusthed i Femern-forbindelsen, fordi det alt andet lige vil gøre tunnelen attraktiv for flere.

Apropos Femern-forbindelsen hæfter Rasmus Helveg Petersen sig også ved, at Folketinget ikke skal tøve for længe med opbakningen til det fremskudte færgeleje. En af idéerne er nemlig, at dæmningen ud til selve færgelejet skal bygges med noget af den jord, der bliver gravet op i forbindelse med tunnelarbejdet:

- Der er en samtidighed, så det skal ikke vente 10 år.

  • Under valgkampen i sommer havde SF's Anne Valentina Berthelsen (i midten) inviteret sin formand, partileder Pia Olsen Dyhr, på en tur med Tårs-Spodsbjerg-færgen. SF støtter nemlig forslaget om et fremskudt færgeleje. Foto: Privatfoto
  • Rasmus Helveg Pedersen (R) - her fotograferet i 2013 - har bedt om at være sit partis ordfører i sagen om det fremskudte færgeleje, fordi sagen interesserer ham. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Så er markedspladsen åben

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne