Annonce
Sport

AaB holder medaljedrømmen i live med uafgjort i Randers

Kasper Risgårds scoring sørgede for, at AaB fik et vigtigt point med hjem fra Randers.

Danmarksmestrene fra AaB kan fortsat kalde sig medaljebejlere i denne sæson, efter at nordjyderne fik 1-1 med hjem fra Randers i den sene kamp i Alka Superligaen 2. påskedag.

Kasper Risgårds udligning i anden halvleg kan vise sig vigtig i det lange løb, fordi scoringen forhindrede, at kronjyderne skabte sig et kæmpehul til aalborgenserne før de sidste 10 spillerunder i den bedste fodboldrække.

Det var nemlig en kamp, AaB dårligt kunne tåle at tabe, men det var nu svært at se i første halvleg, som Randers sad på.

Noget orgie af målchancer var der ikke tale om, men hjemmeholdet havde dem, der var og kunne gå til pause med en 1-0-føring.

Det var Viktor Lundberg, der stod for scoringen, da AaB's keeper, Nicolai Larsen, kun halvklarede et hovedstød fra Mads Agesen, så Lundberg kunne heade bolden i mål fra få meters afstand.

Mærkeligt så det ud, at Nicolai Larsen ikke blot boksede bolden over mål i stedet for at give en farlig retur, og AaB-træner Kent Nielsen kunne heller ikke være tilfreds med, at hovedstødsstærke Agesen fik lov at stå helt fri.

Men alvoren gik tilsyneladende op for nordjyderne i pausen, for de kom ud til anden halvleg med en ganske anden målrettethed og tog omgående styringen i kampen.

Rasmus Würtz, der spillede sin superligakamp nummer 350, fik sammen med Kasper Risgård sat sig igennem på midtbanen, og så kunne AaB lægge et tungt pres.

Thomas Enevoldsen brændte en stor chance fra tæt hold, og kort efter fik Würtz med et kanonskud overliggeren til at dirre over Karl-Johan Johnson i Randers-målet.

Udligningen lå i luften, og den kom efter en times spil på Risgårds smarte skud, der fra 20 meters afstand udplacerede Johnson.

Da lignede det en kamp, AaB kunne vinde, men nordjyderne tabte initiativet kort efter, da Würtz fejrede sit jubilæum med at blive smidt ud efter to gule kort.

I en decimeret udgave måtte gæsterne stille sig tilfredse med pointdelingen, der betyder, at afstanden fra AaB på sjettepladsen til Randers, der er nummer tre, fortsat er på fire point.

Annonce
Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Sport

Uro i LF-serieklub - succestræner siger op

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?