Annonce
Sport

Bayern fortsætter guldkurs med smal sejr over Bremen

Bayern München-spillere jubler, efter at Niklas Süle har bragt holdet foran 1-0. Foto: Guenter Schiffmann/Ritzau Scanpix

Med lørdagens 1-0-sejr over Werder Bremen har Bayern München nu fire point ned til Borussia Dortmund.

Bayern München fortsætter kursen mod endnu et tysk mesterskab.

Lørdag vandt det sydtyske storhold 1-0 på hjemmebane over Werder Bremen. Det giver Bayern München et forspring på fire point ned til Borussia Dortmund, der dog har spillet en kamp færre.

Men de forsvarende tyske mestre har altså fortsat skæbnen i egne hænder, hvad angår jagten på guldmedaljer.

Thomas Delaney, Jacob Bruun Larsen og resten af Dortmund-mandskabet kan med en sejr søndag over Freiburg mindske topholdets forspring til ét point, men holdet fra Ruhr-distriktet skal altså håbe på sydtysk pointtab i de resterende fire kampe, hvis guldet skal skifte hænder efter flere års Bayern-dominans.

Bayern München havde et lille spilovertag i en ellers jævnbyrdig første halvleg mod Werder Bremen, men hjemmeholdet formåede ikke at få bolden i mål.

Det gjorde Werder Bremen heller ikke på de få muligheder, gæsterne fik tilspillet sig, og så endte de første 45 minutter, som de begyndte, med 0-0 på måltavlen.

Efter pausen skruede de forsvarende mestre op for tempoet og fik presset Bremen yderligere.

Udeholdet gjorde det samtidig svært for sig selv, da Milos Veljkovic i det 58. minut fik sit andet gule kort og blev udvist.

Det fik Werder Bremen til at bakke tilbage på banen i håbet om i det mindste at få ét point med hjem.

Dermed blev alt initiativ overladt til Bayern München, der mere eller mindre belejrede Werder Bremens straffesparksfelt.

Efter adskillige store chancer skulle der dog lidt hjælp fra udeholdet til, før det lykkedes Bayern München at score.

Forsvarsspiller Niklas Süles skud fra distancen i det 78. minut blev således rettet af undervejs af en Bremen-spiller, hvilket efterlod Jiri Pavlenka i målet chanceløs.

Det var efterfølgende tættere på 2-0 end 1-1, men der blev altså ikke scoret yderligere i opgøret.

Stuttgart gjorde ikke sine overlevelseschancer bedre lørdag, hvor det blev til et nederlag på hele 0-6 til Augsburg. Stuttgart har på 16.-pladsen seks point op til det første hold over nedrykningsstregen, Schalke 04, med fire kampe tilbage.

Schalke fik ligesom Stuttgart klø lørdag. På hjemmebane tabte Ruhr-klubben 2-5 til Hoffenheim.

Yussuf Poulsen startede på bænken og blev skiftet ind i pausen, da RB Leipzig slog Borussia Mönchengladbach 2-1 på udebane.

Dermed tog holdet et stort skridt mod at sikre sig en plads i top-4, der giver direkte adgang til næste sæsons Champions League-gruppespil.

Poulsen og co. ligger på tredjepladsen med 61 point. Det er ti mere end netop Mönchengladbach på femtepladsen.

  • FBL-GER-BUNDESLIGA-BAYERN MUNICH-BREMEN
    Bayern München-spillere jubler, efter at Niklas Süle har bragt holdet foran 1-0. Foto: Guenter Schiffmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer