Annonce
Sport

Bestyrelsesdebutanten Slott prioriterer stadig OL højest

Sara Slotts succesfulde atletikkarriere lakker mod enden, men med sin nye bestyrelsespost er hun sikret en central rolle i dansk idræt i de næste fire år. Foto: Lucy Nicholson/Reuters

I de næste 14 måneder skal Sara Slott kombinere OL-forberedelserne med bestyrelsesarbejde i Team Danmark.

Det kommer ikke til at gå ud over forberedelserne til næste års OL, at hækkeløberen Sara Slott Petersen fra 1. juni bliver del af Team Danmarks bestyrelse.

Legene i Tokyo bliver Slotts svanesang som løber. Og det har fortsat højeste prioritet at lukke ordentligt ned for en karriere, der blandt andet gav hende en OL-sølvmedalje i Rio de Janeiro for fire år siden.

- Havde det været på bekostning af OL-satsningen, havde jeg takket pænt nej og sagt, at så venter vi fire år. Indtil mit sidste løb ved OL er det det, der har førsteprioritet, siger Sara Slott.

Hvor meget af hendes tid, den nye post vil kræve, har hun ikke overblik over endnu.

Men hun er indstillet på, at hun frem til juli næste år kan komme til at skrue ned for bestyrelsesarbejdet i perioder.

- Jeg har aldrig siddet i en bestyrelse før, men jeg er gået ind i det her med den prioritering, at jeg har en OL-satsning til næste år. Det har jeg også italesat fra starten.

- Det første år kommer jeg derfor til at have mindre tid, end jeg vil have i de næste tre år, siger Sara Slott.

Hun er den første aktive idrætsudøver, der får plads i bestyrelsen i eliteidrætsorganisationen.

Hun slår dog fast, at hun ikke er valgt som repræsentant for de aktive. Hun er valgt som Sara Slott.

- Men Danmarks Idrætsforbund har jo valgt at beskikke mig, netop fordi jeg som aktiv har været i systemet i mange år, har taget en lang uddannelse og har haft base i Danmark i hele elitekarrieren siger Sara Slott.

Ved siden af atletikkarrieren har hun taget en bachelor i ernæring og sundhed og er siden blevet kandidat i idræt ved Aarhus Universitet.

Frem for alt kommer Slott dog ind i bestyrelsen for at øse af den betragtelige erfaring, hun har opbygget i det danske idrætsmiljø.

- Jeg har været i Team Danmark-systemet, siden jeg var 14 år, så jeg kender systemet godt.

- Man kommer jo med forskellige kompetencer, og et af de punkter, hvor jeg skiller mig ud, er netop, at jeg er atlet og har hele det repertoire af viden, som de andre ikke har, siger hun.

33-årige Sara Slott havde egentlig regnet med at kunne kalde sig idrætspensionist til sommer.

Den plan har coronapandemien og det udskudte OL forpurret. Derfor har hun nu yderligere et år til at overveje, hvad der skal ske derefter.

Om bestyrelsesposten er første skridt på vejen mod en karriere som idrætspolitiker, tør hun ikke spå om.

- Men jeg synes, det er interessant. Jeg ved jo godt, at jeg ofte har en holdning, og man har altså noget at bidrage med, når man har brugt et halvt liv i denne verden.

- Jeg har dog med vilje ikke spekuleret så meget på, hvad jeg skal bagefter. De overvejelser skal ikke have fokus nu. Fokus er på at slutte karrieren på toppen, fastslår Sara Slott.

Onsdag blev det også officielt, at Herning-borgmester Lars Krarup (V) 1. juni indtræder som Team Danmarks nye formand.

  • Sara Slott Petersen vinder historisk EM-guld
    Sara Slotts succesfulde atletikkarriere lakker mod enden, men med sin nye bestyrelsespost er hun sikret en central rolle i dansk idræt i de næste fire år. Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag