Annonce
Sport

Chris Froome får svær vej mod første Vuelta-sejr

Chris Froome har fire gange vundet Tour de France, men han har stadig sin første Vuelta-sejr til gode. Foto: /ritzau/AP/Benoit Tessier/arkiv

Tour de France-vinderen gør endnu et forsøg på at vinde Vueltaen, hvor han tre gange er blevet nummer to.

Han har forsøgt at vinde løbet før. Og han har været tæt på med i alt tre andenpladser.

I år skal det så være for Chris Froome, når Sky-rytteren lørdag indleder Vuelta a España som en af favoritterne til at vinde den spanske grand tour.

Ingen cykelrytter har formået at vinde Vueltaen i samme år som Tour de France, siden franske Bernard Hinault gjorde det i 1978. Dengang blev Vueltaen i øvrigt kørt i foråret.

Nemt bliver det da heller ikke for Froome, vurderer den mangeårige sportsdirektør Dan Frost. Han var i 2014 sportsdirektør hos Sky-holdet.

- Jeg tror, at han får svært ved at sætte sig op igen mentalt.

- Det handler om, hvordan han er kommet ud af Touren fysisk i forhold til at restituere og komme i gang igen.

- Hans forberedelser til Touren er 120 procent sikre med hensyn til højdetræning og de pauser, der skal være forinden.

- Det tror jeg ikke, at han har optimeret lige så meget før Vueltaen, der er hans andenprioritet, siger Dan Frost, der i dag blandt andet er cykelekspert for Eurosport.

Chris Froome får selskab i Vueltaen af flere ryttere, der pressede ham i Tour de France.

Herunder Tourens nummer tre, franske Romain Bardet (AG2R), italieneren Fabio Aru (Astana), briten Simon Yates (Orica-Scott) og den spanske veteran Alberto Contador (Trek), der afslutter sin karriere efter Vueltaen.

Dan Frost peger på, at disse ryttere alle kommer med de samme Tour-strabadser i benene som Chris Froome.

Derfor kan den største trussel for briten måske blive italienske Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida), der i år sprang Tour de France over.

- Det kan blive Nibali, som måske har tilrettelagt det lidt anderledes. Han kørte Giroen og har haft en pause. Det kan ske, at han bliver en udfordrer til at vippe Froome væk fra hans ønskemål, siger han.

- Enkeltstarten bliver væsentlig. Hvis Froome kører den som i Touren, har han en fordel, for ingen kan rigtig matche ham på enkeltstarter. Det skulle da lige være, hvis Nibali kører op til sit allerbedste, siger Dan Frost.

Vuelta a España begynder lørdag med en holdtidskørsel i Nimes i Frankrig. Løbet slutter 10. september i Madrid.

  • France Cycling Tour de France
    Chris Froome har fire gange vundet Tour de France, men han har stadig sin første Vuelta-sejr til gode. Foto: /ritzau/AP/Benoit Tessier/arkiv
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer