Annonce
Sport

Clara Tauson har ikke noget imod at være tredje hjul

Clara Tauson fortæller, at hun har sagt hej til sine danske kolleger ved Australian Open i Melbourne. Torsdag spiller hun på samme bane som Holger Rune. Foto: Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Det gør ikke Clara Tauson noget, at der er mest opmærksomhed på Holger Rune og Caroline Wozniacki.

Med stor opmærksomhed på tilbagevendte Caroline Wozniacki og stortalentet Holger Rune er Australian Opens tredje danske tennisspiller - 21-årige Clara Tauson - måske gået en smule under radaren.

Og det er måske ikke så mærkeligt, hvis Tauson - verdens nummer 96 - synes at være en slags dansk tredje hjul under Australian Open.

- Holger har gjort det rigtig godt i lang tid. Caroline er den, hun er, som Tauson selv beskriver sine landsmænd, der kan prale af henholdsvis en aktuel ottendeplads på verdensranglisten og en grand slam-titel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og Tauson higer ikke efter at få mere opmærksomhed end de øvrige danskere.

- Jeg synes ikke, det er nogen konkurrence. Vi skal støtte hinanden. Det er bare en kæmpe præstation for dansk tennis, siger hun med henvisning til den sjældenhed, det er at have tre danske deltagere i en grand slam-turnering.

Tausons bedste grand slam-resultat er et nederlag i tredje runde i Australian Open i 2022. Til sammenligning vandt Wozniacki samme turnering i 2018 som sit højdepunkt.

Den bedrift gentager Wozniacki ikke i 2024. Den tidligere danske verdensetter er færdig efter nederlag onsdag til russeren Maria Timofeeva i anden runde.

Torsdag formiddag dansk tid skal Tauson i aktion i anden runde. Og selvtilliden fejler ikke noget før mødet med turneringens vinder fra 2012 og 2013, veteranen Victoria Azarenka.

- Jeg håber, jeg kan lave nogle rigtig fine resultater og komme mere på lige fod med de andre danskere, siger hun.

Tauson fortæller, at hun har nået at sige hej til sine danske kolleger på anlægget i Melbourne.

- Jeg har mødt Caroline et par gange, fordi vi har samme omklædningsrum. Jeg har set Holger en enkelt gang, men det er et rimeligt stort anlæg, vi bevæger os rundt på.

Hun følger med, hvis det er muligt, når en anden dansker er i aktion.

- Når jeg sidder i omklædningsrummet, hvor der er skærme, kigger jeg selvfølgelig med, siger hun.

Torsdag bliver hun faktisk tvunget til at følge med i Holger Runes kamp, for den afgør, hvornår Clara Tauson selv skal i aktion.

Rune åbner torsdagens aftenprogram på anlæggets næststørste bane - Margaret Court Arena - mod den franske wild card-spiller Arthur Cazaux, og når den er slut, skal Tauson på samme bane møde Azarenka.

Runes kamp begynder torsdag morgen klokken 9 dansk tid.

/ritzau/

  • TENNIS-AUS-OPEN
    Clara Tauson fortæller, at hun har sagt hej til sine danske kolleger ved Australian Open i Melbourne. Torsdag spiller hun på samme bane som Holger Rune. Foto: Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya