Annonce
Sport

Dortmund-komet lyser op før U21-skæbnekamp

Borussia Dortmund-talentet Jacob Bruun Larsen, som her ses fejre en scoring i Champions League, drømmer om at komme på A-landsholdet. Men inden da vil han gerne sende U21-landsholdet til næste års EM-slutrunde. Foto: Leon Kuegeler/Reuters

En enkelt spiller - Jacob Bruun Larsen - funkler lidt mere end de øvrige på U21-landsholdet inden fredagens EM-kvalifikationskamp mod Polen.

For en måned siden var Borussia Dortmund-talentet Jacob Bruun Larsen et ubeskrevet blad i international fodbold.

Men med tre mål og tre assister i fem kampe - heriblandt et mål i Champions League-debuten mod Monaco - er den hurtige kantspiller tæt på sit gennembrud.

Og måske er der mere succes på vej.

Jacob Bruun Larsen skal sammen med resten af U21-landsholdet forsøge at indløse billet til næste års EM-slutrunde i Italien og San Marino.

En sejr over Polen i fredagens EM-kvalifikationskamp i Aalborg vil være nok for Danmark.

- Den er meget afgørende. Jeg forventer, at vi har kuglen meget, at kampen bliver spillet på vores præmisser, og at vi vinder den, siger Jacob Bruun Larsen.

Udsigten til en mulig EM-slutrunde vil være kulminationen på en uforglemmelig måned for den 20-årige dansker.

- Ud over OL i 2016 vil det være min første slutrunde, så det vil være fedt at opleve. Vi har arbejdet på det i over et år, så EM er noget, vi skal med til, siger han.

U21-landstræner Niels Frederiksen er ikke overrasket over, at Jacob Bruun Larsen pludselig sprudler for Dortmund.

- Vi har hele tiden vidst, at det var et spørgsmål om tid, før han brød igennem et eller andet sted.

- I det øjeblik, han fik spilletid, vidste vi, han ville vise alle mulige andre, der ikke kendte ham så godt, hvor dygtig han egentlig er, siger Niels Frederiksen.

Jacob Bruun Larsen skiftede til Dortmund fra Lyngby som 16-årig i 2015, men det er først nu, han har fået chancen.

- Han har kæmpet hårdt for det. Det har været en lang rejse for ham. Der har været nedture, skader og udlejning.

- Derfor er det rart, at han har haft den robusthed, der skulle til for at vente på muligheden og gribe den, når den kom. Han er et godt eksempel for andre unge, der tager ud, mener U21-landstræneren.

Jacob Bruun Larsen har en simpel forklaring på det spirende gennembrud lige nu.

- Det er en blanding af mange ting. Vi har en god trup og spiller god fodbold. Jeg har i længere tid ikke været skadet, men været fit siden januar og har trænet hårdt i sommerferien.

- Det er ikke, fordi jeg er blevet en vanvittigt bedre fodboldspiller. Det er slet ikke det. Jeg har bare fået chancen, siger han.

Jacob Bruun Larsen kalder det en lærerig, men også hård periode.

- Jeg har altid troet på mig selv. Den eneste, der har tvivlet på mig, var min ekskæreste. Min familie, agent og venner har altid troet på det, siger Jacob Bruun Larsen, som har endnu et mål:

- Alle spillere i Danmark har en drøm om at spille på A-landsholdet, og det er også noget, jeg gerne vil.

  • Champions League - Group Stage - Group A - Borussia Dortmund v AS Monaco
    Borussia Dortmund-talentet Jacob Bruun Larsen, som her ses fejre en scoring i Champions League, drømmer om at komme på A-landsholdet. Men inden da vil han gerne sende U21-landsholdet til næste års EM-slutrunde. Foto: Leon Kuegeler/Reuters
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

112

90 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning