Annonce
Sport

Federer overlever syv matchbolde og slår verdens nummer 100

Tennys Sandgren nåede kvartfinalen i Australian Open i 2018. I 2020 blev kvartfinalen igen endestationen. Foto: William West/Ritzau Scanpix

Tennys Sandgren havde syv matchbolde mod Roger Federer, men blev alligevel besejret i kvartfinalen.

Den schweiziske tennisstjerne Roger Federer har vundet Australian Open seks gange, og håbet om en syvende titel i 2020 lever endnu.

38-årige Federer var ellers i gevaldige problemer i kvartfinalen mod amerikaneren Tennys Sandgren tirsdag morgen dansk tid.

Sandgren havde syv matchbolde, men Federer reddede dem alle og vandt 6-3, 2-6, 2-6, 7-6, 6-3.

Der kan vente et brag af en semifinale mellem to af verdens tre bedste spillere, hvis Novak Djokovic formår at besejre Milos Raonic senere tirsdag.

I første omgang skulle storfavoritten Federer selv besejre Sandgren, som han ikke tidligere havde stået over for på en tennisbane.

Selv om den 28-årige amerikaner blot er nummer 100 på verdensranglisten, har han for vane at gøre det godt i Australian Open. Han nåede kvartfinalen i 2018 og strandede altså samme sted i år.

Federer kom planmæssigt fra start, da han brød sin amerikanske modstander til 4-2 i første sæt og lukkede det på første sætbold.

Men Sandgren er tilsyneladende ikke typen, der lader sig ryste. Han åbnede andet sæt ved at snuppe de første tre partier på overlegen vis og afgav ikke en eneste breakbold, før andet sæt var afgjort.

Sandgren, der blot har en enkelt ATP-titel på cv'et i single, fortsatte stilen og tog tredje sæt, før et sandt drama udspillede sig i fjerde.

Federer kæmpede for at leve op til favoritværdigheden, men det var op ad bakke mod Sandgren, der blev ved med at sætte schweizeren under pres.

Foran 5-4 spillede amerikaneren sig frem til tre matchbolde, men Federer bevarede roen og servede sig på 5-5.

Lidt senere i tiebreaken så det igen sort ud for Federer, da Sandgren sled sig frem til fire nye matchbolde, men Federer hev storspillet frem hver gang.

I stedet slog han selv til, da han fik chancen, og så skulle kampen i femte sæt.

Efter de syv misbrugte matchbolde havde Sandgren mistet en anelse gnist, og samtidig spillede en Federer fuld af selvtillid helt ud til linjerne.

Federer lukkede sættet uden de store problemer og blev klar til semifinalen.

  • TENNIS-AUS-OPEN
    Tennys Sandgren nåede kvartfinalen i Australian Open i 2018. I 2020 blev kvartfinalen igen endestationen. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag