Annonce
Sport

Første OL-dansker i aktion: Jeg ror for to nationer

Sverri Nielsen er den første dansker i aktion ved OL i Tokyo. Roeren skal på vandet klokken 1.50 natten til fredag. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Sverri Nielsen er den første dansker, der skal i aktion ved OL i Tokyo. Medaljehåbet ror natten til fredag.

Roeren Sverri Nielsen tager natten til fredag som den første dansker hul på OL i Tokyo.

Næsten et halvt døgn før den officielle åbningsceremoni skal det 27-årige medaljehåb ro indledende heat, og det sker i en robåd, der er malet i de færøske farver.

Sverri Nielsen er født og opvokset på Færøerne, men har boet i Danmark i de seneste ti år.

- Jeg er meget glad for, at jeg har de færøske farver på båden. Det krævede lidt arbejde at få IOC (Den Internationale Olympiske Komité) til at godkende det.

- Det betyder meget for mig, at folk ved, at jeg er fra Færøerne, siger Sverri Nielsen.

Roeren, der i 2020 blev europamester og året forinden hentede VM-sølv i singlesculler, erklærer sig i samme ombæring stolt over at repræsentere Danmark.

I olympisk sammenhæng hører Færøerne ind under Danmark, så reelt har Sverri Nielsen ikke skullet vælge mellem det ene eller andet i forbindelse med OL i Tokyo.

- Jeg ror for begge nationer. Jeg er opvokset på Færøerne og har boet i ti år i Danmark, så jeg føler mig temmelig dansk efterhånden.

- Det har fyldt en del på de sociale medier, hvor nogle har kommenteret på, at jeg ikke var dansker, og hvorfor jeg skal repræsentere Danmark, når jeg kommer fra Færøerne. Men det er forsvundet på det seneste, siger han.

- Jeg har fået virkelig god opbakning fra både Danmark og Færøerne, og jeg ser det bare som en bonus, at flere følger med og ønsker, at jeg gør det godt, siger han.

Det er nu mere end en måned siden, at Sverri Nielsen ankom til Japan, og han ser frem til at komme i gang.

- Jeg føler mig meget klar. Det har været en temmelig lang opbygning til OL, og de sidste dage, hvor vi har været i OL-byen, har vi ikke trænet særlig hårdt.

- Vi har heller ikke mødt folk fra andre nationer. For det meste spiller vi bare Playstation for at få tiden til at gå. Så jeg glæder mig til at få skudt det i gang, siger Sverri Nielsen.

Medaljehåbet skal ro indledende heat klokken 01.50 natten til fredag.

  • Pressedag med kommende OL og PL-atleter til Tokyo 2020
    Sverri Nielsen er den første dansker i aktion ved OL i Tokyo. Roeren skal på vandet klokken 1.50 natten til fredag. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag