Annonce
Sport

Heroisk fight sender Pytlicks piger i VM-kvartfinalen

Det danske kvindelandshold i håndbold lever i allerbedste velgående ved VM i Serbien.

Danskerne valgte den helt rigtige lejlighed til at spille deres bedste kamp i turneringen, da holdet søndag aften i 1/8-finalen sendte europamester Montenegro hjem fra VM med 22-21 efter en ren nervekamp.

En kæmpetriumf for danskerne, der rejste sig efter skuffelsen mod Brasilien og pludselig igen ligner et hold i verdenseliten.

Katarina Bulatovic troede ellers, hun havde udlignet til sidst, men slutsignalet gik umiddelbart, inden kuglen rev i det danske målnet.

Målsætningen om en plads i kvartfinalen er nu opfyldt, og med Tyskland ventende på onsdag i Novi Sad er det ikke urealistisk, at Jan Pytlicks mandskab kan komme endnu længere.

Danskerne lykkedes flot med slagplanen om at spille bredt i angrebet og på den måde få nogle mand-mod-mand-dueller til backerne.

Positivt var det også, at der blev løbet langt mere kompromisløst og konsekvent kontra, og specielt i anden bølge blev det til en række fine scoringer.

Der var tro på tingene, og der blev taget fat i defensiven, hvor Pytlick i perioder lavede tredobbelte udskiftninger for at få de rette folk ind til at matche de montenegrinske skytter.

Unge Anne Mette Hansen og Stine Jørgensen kæmpede hårdt mod stjernespilleren Katarina Bulatovic, som man aldrig kan holde helt væk fra scoringer.

Træværket var ofte Cecilie Greves bedste ven, men den danske målvogter leverede også selv udmærket spil mellem stængerne, og da spillerne gik til pausen, måtte danskerne ærgre sig over at være bagud med 11-12.

Ikke blot fordi Montenegro scorede i sidste sekund efter dansk angrebssjusk, men også fordi de danske spillere slet ikke fik nok ud af de overtalssituationer, der opstod, når Montenegro blev ramt af udvisninger.

Specielt Stine Jørgensen var uheldig med angrebsfejl og dårlige beslutninger, men skytten viste på den anden side masser af initiativ og vilje til at tage slagsmålene.

Det lignede et godt tegn, at danskerne på stor fight og med en smule held overlevede mere end et minut med to mand i undertal, og selv om Bulatovic blev ved med høvle boldene op om ørerne på Cecilie Greve, hang de danske spillere på.

Der blev sat glimrende angreb op til fløjene, og der var langt bedre system i spillet, end det, man har set i de seneste kampe.

Med 19 minutter tilbage skaffede Louise Burgaard Danmark den første tomålsføring på 18-16, og da kunne de danske fans i Beograd lugte overraskelsen.

Syv minutter før tid kom danskerne på 20-18, og til sidst var det ren nervekamp

Nu venter altså to hviledage inden kvartfinalen mod Tyskland på onsdag, og hvis danskerne kan leve op til niveauet fra Montenegro, er der mange VM-dage tilbage endnu.

/ritzau/

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift