Annonce
Sport

Igboun får hovedrolle i perfekt FCM-start på foråret

Nigerianeren scorede et mål og lagde op til en scoring, da FCM besejrede OB 3-0 i forårspremieren.

Sylvester Igboun var en af vinterens store transferhistorier, fordi FC Midtjylland måtte sige nej til offensivspillerens ønske om et økonomisk lukrativt skifte til kinesisk fodbold.

Mandag viste den 24-årige nigerianer, at han ikke bærer nag. Han scorede kampens første mål og leverede senere en assist, da FCM indledte foråret i Alka Superligaen på perfekt vis, ved at vinde 3-0 hjemme over OB.

Det skete foran 7602 tilskuere i MCH Arena. Med den 10. sejr af 10. mulige på hjemmebane fører FCM igen ligaen med otte point.

Topholdet har 43 point for 18 kampe, mens FC København og Randers FC er de nærmeste forfølgere med henholdsvis 35 og 34 point.

OB er fortsat nummer 10, lige over nedrykningsstregen. Klubben har 19 point.

FCM gav debut til den svenske målmand Johan Dahlin, der har fortrængt efterårets førstevalg, Jakob Haugaard, fra pladsen.

I angrebet fik superliga-topscorer Martin Pusic sin debut, efter at han i vinterens transfervindue kom til FCM fra Esbjerg.

Det betød, at Morten "Duncan" Rasmussen måtte tage plads på bænken.

Hjemmeholdet måtte undvære profilen Pione Sisto, som ikke var blevet klar til kampen.

FCM lagde det ventede pres fra begyndelsen af kampen, men OB viste modigt spil og lod sig ikke uden videre presse langt tilbage på egen banehalvdel.

Efter ni minutter affyrede Sylvester Igboun det første varselsskud, som Mads Toppel dog tog sig af.

OB-målmanden havde flere glimrende aktioner i kampen, men han kunne omvendt også have kostet mål, fordi han flere gange skilte sig dårligt af med bolden med fødderne.

Midt i første halvleg faldt 1-0-scoringen. Jakob Poulsen fangede OB-forsvaret på hælene, og efter et præcist indlæg kunne Sylvester Igboun heade FCM foran.

Det var anden gang i sæsonen, at Sylvester Igboun gjorde rigtig ondt på OB.

I september lavede han hattrick, da FCM vandt 3-2 hjemme over OB. Sejrsmålet ved den lejlighed faldt i sidste minut.

Nigerianeren har i alt scoret otte ligamål i denne sæson.

Johan Dahlin, der fik en solid debut, havde en god redning på et skud fra Rasmus Falk, og Sylvester Igboun havde yderligere en god mulighed før pausen.

OB stillede med tre debutanter, Hallgrimur Jonasson, Håkon Skogseid og Kenneth Zohore.

Sidstnævnte kæmpede sig med sin gode fysik frem til en stor mulighed før pausen, men Kenneth Zohore måtte se sit skud ramme stolpen.

Den 21-årige angriber leverede en stærk indsats, og det samme gjorde 20-årige Mikkel Desler på OB's midtbane.

Et kvarter inde i anden halvleg var Martin Pusic tæt på at score sit 10. ligamål i sæsonen, men Mads Toppel fik afværget situationen.

Minuttet efter fordoblede FCM så føringen, da forsvarsspilleren Erik Sviatchenko scorede efter en lidt kaotisk situation i OB's straffesparkfelt.

Igen var Sylvester Igboun involveret, da han lagde op til scoringen med et saksespark, hvorefter Sviatchenko sendte bolden i mål med et ikke særligt rent skud.

19 minutter før tid kom Morten Rasmussen på banen i stedet for Martin Pusic, og et minut før tid headede "Duncan" kampens sidste scoring i mål efter håbløs opdækning af OB.

Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen