Annonce
Sport

Juventus sender Higuain til Milan og får Bonucci tilbage

Gonzalo Higuain forlader Juventus og tager til AC Milan, i første omgang som lejespiller. Foto: Marco Bertorello/arkiv/Ritzau Scanpix

Gonzalo Higuain bliver sendt til Milan sammen med Mattia Caldara, mens Juventus får Leonardo Bonucci tilbage.

Tre opsigtsvækkende fodboldhandler mellem Juventus og AC Milan er nu officielle.

AC Milan meddeler på sin hjemmeside, at den har sikret sig angriberen Gonzalo Higuain og forsvareren Mattia Caldara hos Juventus.

Til gengæld sender AC Milan forsvareren Leonardo Bonucci tilbage til mestrene, et år efter at han chokerede den italienske fodboldverden ved at forlade Juventus.

AC Milan har i første omgang lejet Gonzalo Higuain for den kommende sæson, men med en option på at købe argentineren.

Milan skal betale Juventus 18 millioner euro, 134 millioner kroner, for lejemålet. Milano-klubben kan herefter købe argentineren for 36 millioner euro, 268 millioner kroner, oplyser Juventus på sin hjemmeside.

30-årige Gonzalo Higuain nåede på to år at spille 105 kampe og score 55 mål for Juventus. Klubben hentede ham i 2016 for 90 millioner euro, cirka 670 millioner kroner, i Napoli.

Det var ventet, at Juventus ville skille sig af med Higuain, efter at klubben fik hentet Cristiano Ronaldo i Real Madrid.

AC Milan har samtidig sikret sig det 24-årige stortalent Mattia Caldara, som Juventus i halvandet år har haft lejet ud til Atalanta. Han får en femårig kontrakt med Milan.

Juventus købte forsvareren i netop Atalanta for halvandet år siden og får 35 millioner euro, 260 millioner kroner, for salget.

Mestrene køber til gengæld - ligeledes for 35 millioner euro og på en femårig kontrakt - Leonardo Bonucci tilbage, et år efter at han forlod Juventus efter syv succesrige år. Undervejs blev det til seks mesterskaber, tre italienske pokaltitler og to tabte Champions League-finaler.

31-årige Leonardo Bonucci blev af mange regnet som en af verdens bedste forsvarsspillere, da han sidste år meget overraskende skiftede til Milan.

Det skete efter uenigheder med Juventus' cheftræner, Massimiliano Allegri, som fortsat er i klubben.

Træneren udelod blandt andet Leonardo Bonucci fra truppen til en Champions League-kamp mod FC Porto, fordi forsvareren havde opført sig respektløst over for sin træner.

Sidste sæson gik dog ikke som håbet for Milan, der endte på en sjetteplads i den italienske liga.

Med sin tilbagevenden til Juventus kommer Leonardo Bonucci atter til at indgå i den tidligere så succesrige forsvarskæde med to andre veteraner i form af Giorgio Chiellini og Andrea Barzagli.

  • FILES-FBL-ITA-SERIE-A-INTER-JUVENTUS
    Gonzalo Higuain forlader Juventus og tager til AC Milan, i første omgang som lejespiller. Foto: Marco Bertorello/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya