Kinesiske olympiske atleter kom ikke helt retfærdigt til deres rekorder og medaljer i slutningen af sidste århundrede, hvis man skal tro den pensionerede kinesiske læge Xue Yinxian.
Faktisk var de olympiske atleter en del af et statsstyret dopingprogram op igennem både 1980'erne og 1990'erne, fortæller hun til den australske avis Sydney Morning Herald.
- Det var omsiggribende i 1980'erne. Man var nødt til at acceptere det, siger Xue Yinxian til avisen ifølge nyhedsbureauet AFP.
Xue Yinxian var øverste læge for det kinesiske gymnastikhold i 1980'erne, og hun fortæller, at steroider og væksthormoner officielt var en del af den "videnskabelige træning", da Kina begyndte at skabe store sportsresultater.
Ifølge den australske avis er det første gang, nogen fra det kinesiske system er gået imod den officielle linje om, at de mange dopingsager i 1990'erne skyldtes overambitiøse individuelle atleter og trænere.
I 1994 overraskede Kina ved at tage 12 guldmedaljer ved verdensmesterskaberne i svømning, og så begyndte dopingmistanken for alvor mod det enorme asiatiske land.
Og senere samme år blev syv atleter taget for brugen af doping ved de asiatiske mesterskaber. Den sag resulterede i, at Kina kun fik én guldmedalje i svømning ved OL i Atlanta.
I 1998 blev en svømmer taget med væksthormoner i sin bagage, ligesom kinesiske cykelryttere og vægtløftere ofte røg i dopingfælden omkring den tid.
Den pensionerede kinesiske læge fortæller, at hun blev præsenteret for programmet i 1978, da en sportsembedsmand fra toppen af det kinesiske system fortalte om brugen af doping og straffen ved at nægte.
- Sådan var det med væksthormoner, som han beskrev som en videnskabelig træningsmetode. Dem, der sagde nej til dem, ville blive straffet eller kritiseret, siger Xue Yinxian.
Op til OL i London har kinesiske medier fortalt, at alle kinesiske atleter og trænere har aflagt ed under det kinesiske flag, hvor de har svoret, at de vil forblive rene.
/ritzau/