Annonce
Sport

Kollision mellem Hamilton og Verstappen kostede millioner

Max Verstappen fra Red Bull og Lewis Hamilton fra Mercedes ses her på Silverstone i England søndag. Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix

Kollision mellem Verstappen og Hamilton har kostet Red Bull 1,8 millioner dollar, fortæller Christian Horner.

Formel 1-kørerne Max Verstappen og Lewis Hamiltons kollision på Silverstone sidste weekend har kostet Red Bull omkring 1,8 millioner dollar svarende til godt 11 millioner kroner.

Det fortæller chefen for Red Bull-holdet, Christian Horner.

Horner fortæller videre, at omkostningen vil få "massive følger" for holdet.

De to duellanter i kampen om verdensmesterskabet i Formel 1 tørnede bogstaveligt talt sammen søndag på Silverstone i England.

På første omgang ramte Max Verstappen og Lewis Hamilton hinanden i en situation, hvor briten, der kører for Mercedes, pressede Red Bull-hollænderen og prøvede at komme forbi i et sving.

Kollisionen, der resulterede i en tidsstraf til Hamilton, som senere vandt løbet, sendte Verstappen af banen og i dækmuren med et brag, så løbet var slut for ham.

Hollænderen kunne selv gå fra bilen, men var tydeligvis ikke på toppen og blev senere kørt på hospitalet for at blive tjekket.

Lewis Hamilton fik en tidsstraf på ti sekunder for at være "overvejende skyld i" hændelsen.

Max Verstappen har beskyldt Hamilton for at være "respektløs og usportslig", mens holddirektør Christian Horner har kaldt Hamiltons kørsel for "ufin".

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi på daværende tidspunkt følte og stadig føler, at Hamilton fik en for let straf for denne type hændelse, skriver Christian Horner i en klumme på Red Bulls hjemmeside.

- Alvoren af hændelsen og den lempelige straf taget i betragtning gennemgår vi alle data og fastholder retten til en undersøgelse. Vi ser derfor stadig på beviserne og overvejer alle vores sportslige muligheder.

- En anden afgørende faktor er udgifterne. Den kollision har kostet os omkring 1,8 millioner dollar, og en ulykke som den har massive forgreninger i et budget, tilføjer han.

Red Bull har i år et budgetloft i Formel 1 på 145 millioner dollar eller cirka 916 millioner kroner.

Med sejren til Lewis Hamilton blev Max Verstappens forspring i VM-stillingen reduceret til 8 point fra 33 point.

Der resterer 12 løb i Formel 1-sæsonen. Det næste skal køres på Hungaroring i Ungarn 1. august.

  • Max Verstappen fra Red Bull og Lewis Hamilton fra Mercedes ses her på Silverstone i England søndag. Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag