Annonce
Sport

Mark O. venter på grønt lys fra USA

Mark O. Madsen (øverst) håber snart at genoptage MMA-karrieren i UFC-regi i USA. Foto: Claus Bech, Scanpix

Mark O. Madsen er utålmodig efter at genoptage MMA-karrieren.

NYKØBING Det er efterhånden over et år siden, at Mark O. Madsen senest var i aktion i kampsporten MMA.

Helt præcis 412 dage.

Det var 7. marts i fjor - bare fire dage før den store nedlukning blev effektueret i Danmark - at falstringen i en dramatisk fight, hvor han brækkede kæben, pointbesejrede amerikanske Austin Hubbard i T-Mobile Arena i Las Vegas.

Mark O. Madsens tiende sejr i lige så mange kampe i oktagonen - heraf de to sidste under Ultimate Fighting Championship, UFC, der er verdens største MMA-arrangør.

I mellemtiden har der været stille omkring den forhenværende OL-sølvvinder i brydning, der har haft tankerne rettet mod mere nærværende udfordringer i privatlivet.

Sidst på efteråret måtte Mark O. Madsen afbryde en træningslejr i Las Vegas og haste hjem, fordi hustruen Maria blev diagnostiseret med multipel sclerose. En sygdom der ikke kan helbredes, men symptoner og udvikling kan forsinkes med medicinsk behandling.

- Det er Maria begyndt på for et par måneder siden, og det bevæger sig heldigvis i den rigtige retning, fortæller Mark O. Madsen.

Flere strabadser

Men for at det ikke skulle være løgn blev familien på fire - inklusiv børnene Magnus og Sophie - tidligt i det nye år ramt af nye strabadser, idet huset på Østrigsvej viste sig nærmest ubebolig efter en vandskade fremprovokerede skimmelsvamp.

Mens det skal under totalrenovering er familien p.t. genhuset i Kraghave.

- Det har været en hård tid, men vi håber snart at få underskrevet en aftale, så et lokalt byggefirma kan komme i gang at sætte huset i stand fra top til bund, beretter Mark O. Madsen.

- Når det er på plads, ser både jeg og familien fremad, og jeg har netop været i kontakt med UFC med henblik på at vende tilbage til USA og genoptage MMA-karrieren, lyder det optimistisk fra Mark O. Madsen.

Han har stadig et navn i det foretagende, idet interessen for et gensyn tilsyneladende er gensidigt.

- Men det kræver, at jeg kan få visum til USA til hele familien, hvilket UFC arbejder på at opfylde, fortæller Mark O. Madsen, der optimalt vil opslå træningslejr i Las Vegas med henblik på at komme på et "fight card" ved et af de store stævner derovre.

- Jeg er ikke i kampform endnu, men i god form, som jeg har forsøgt at holde ved lige ved nogle træningssessioner i København, ligesom jeg har sparret udendørs med Nykøbing-boksere, fortæller Mark O. Madsen.

- Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke kunne se, hvordan jeg skulle komme tilbage i MMA, men efter alt, hvad jeg har været igennem det sidste halve år, vil det være en kæmpe-sejr at komme af sted, og det tror jeg på nu, fastslår Mark O. Madsen.

Døren til næste MMA-kamp står måske snart åben, og den bliver i givet fald fulgt af et tv-hold fra Danmarks Radio, der er i gang med optagelser til et dokumentar-program om den seje fighter fra Nykøbing F.

  • Mark O. Madsen (øverst) håber snart at genoptage MMA-karrieren i UFC-regi i USA. Foto: Claus Bech, Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København