Annonce
Sport

Mexicos træner er træt af at se Neymar ligge på jorden

Landstræner Juan Carlos Osorio formåede at lede det mexicanske hold i ottendedelsfinalen ved VM. Brasilien blev stopklods. Foto: Pilar Olivares/Reuters

Landstræner Juan Carlos Osorio mener, at tiden blev spildt, da Neymar tog sig til anklen i kampen mod Mexico.

Neymar var med en scoring og en assist en af hovedårsagerne til, at Brasilien mandag besejrede Mexico 2-0 i ottendedelsfinalen ved VM.

Men den mexicanske landstræner, Juan Carlos Osorio, var irriteret over at se den brasilianske superstjerne rulle rundt på græsset og udtrykke smerte, mens Brasilien var foran.

Osorio nævnte ikke Neymars navn, men henviste til en episode ude på sidelinjen i det 72. minut, hvor Miguel Layún trådte på Neymars ankel.

- Der var et spilstop på fire minutter, og det er et meget skidt eksempel for fodbolden, siger han efter kampen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Neymar vred sig i smerte, men efterfølgende så skaden ikke ud til at volde den brasilianske profil de store problemer.

- Vi spildte en masse tid på en enkelt spiller, siger Osorio ifølge AP.

- Jeg synes, det er en skam for fodbolden. Specielt for børn, som ser på, for det skal være en sport, der beror på beslutsomhed og mandighed og ikke skuespil, siger han.

For Neymar var det vigtigste, at Brasilien vandt kampen.

- Jeg er ligeglad med kritik eller ros, for den slags kan have negativ indflydelse på ens attitude, siger han ifølge AFP.

- Jeg er her for at vinde. Jeg kan altid blive bedre. I dag havde jeg en bedre følelse, og jeg er rigtig glad for sejren, siger Neymar.

Neymar scorede Brasiliens mål til 1-0, da han gled et Willian-indlæg i mål fra nært hold. Det var Neymars andet mål ved VM-slutrunden.

I slutminutterne var Neymar så i oplæggerens rolle, da han fandt indskiftede Roberto Firmino, som lukkede kampen.

Brasilien spillede sig dermed i kvartfinalen uden det store besvær, og i næste runde venter vinderen af opgøret mellem Japan og Belgien.

Ottendedelsfinalen blev til gengæld endestationen for Mexico, som det har været tilfældet i de seneste seks VM-slutrunder, som Mexico har deltaget i før 2018.

  • World Cup - Round of 16 - Brazil vs Mexico
    Landstræner Juan Carlos Osorio formåede at lede det mexicanske hold i ottendedelsfinalen ved VM. Brasilien blev stopklods. Foto: Pilar Olivares/Reuters
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

112

90 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift