Annonce
Sport

Minister før pokalfinalen: Spillernes drømme er truet

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kalder en lukket europæisk liga med deltagelse for gift for dansk fodbold. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jakob Engel-Schmidt mener, at der fortsat er kræfter i europæisk fodbold, der ønsker en lukket liga.

Den danske pokalturnering kulminerer torsdag eftermiddag, når FC København og AaB mødes i finalen.

Alle klubber i Danmark har haft mulighed for at spille sig frem til den store festdag i Parken, vinde titlen og nappe en plads i Europa.

Men den slags drømme er truet i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Politikeren frygter, at europæiske storklubber fortsat pønser på at skabe en lukket liga, som det for to år siden blev forsøgt med European Super League.

Hvis det sker, vil det ødelægge fodbolden, mener han.

- En privat transeuropæisk liga vil dræbe fodbolddrømmene for alle almindelige klubber rundt omkring i Europa, siger Jakob Engel-Schmidt.

Læs Jesper Møller og Jakob Engel-Schmidts kronik

- Hvis man laver sådan en liga, hvor man sætter kommercielle hensyn højere end de sportslige værdier, så dræber man den fodbolddrøm, der giver energi, ånd og sjæl til spillet, mener ministeren.

Sammen med formand i Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller, har kulturministeren torsdag skrevet en kronik i Avisen Danmark om, hvordan en lukket liga vil spolere fodbolden.

I kronikken kalder de en lukket europæisk liga for "gift for dansk fodbold".

European Super League blev mødt med stor kritik, da 12 storklubber i april 2021 annoncerede ligaen.

Det fik straks ni af klubberne til at trække sig, men Real Madrid, FC Barcelona og Juventus har endnu ikke opgivet tanken.

De tre klubber har samtidig indbragt sagen for EU-Domstolen, da de ønsker rettens ord for, at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) ikke har ret til at sanktionere dem.

- Jeg er sikker på, at der arbejdes videre på planerne om en lukket liga. Vi ser, hvordan fodboldspillet år efter år bliver mere og mere kommercialiseret.

- Heldigvis er der også en række strømninger, der går den anden vej såsom Financial Fairplay, som de rigeste klubber i andre lande dog bestræber sig på at omgå efter bedste evne, siger Jakob Engel-Schmidt.

Kulturministeren mener, at pokalturneringen er det ultimative eksempel på, hvordan en fodboldturnering skal foregå.

- Pokalturneringen er designet, så alle klubber fra laveste til højeste kan deltage, hvis de ønsker det. Det betyder, at alle kan stræbe efter at komme i finalen og få en billet til Europa.

- Så ligegyldigt, hvor man er i sin karriere som fodboldspiller, så er pokalturneringen en åben mulighed for at komme helt til tops, siger Jakob Engel-Schmidt.

Ministeren vil være på plads inde i Parken, når finalen mellem AaB og FC København spilles klokken 17. Han holder selv med Lyngby, og melder sig neutral omkring, hvem han holder med i finalen.

- Jeg holder med den klub, der spiller bedst. Så jeg håber, at vinderen bliver det hold, der spiller bedst og smukkest, siger han.

/ritzau/

  • Moderaternes folketingsgruppe holder møde
    Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kalder en lukket europæisk liga med deltagelse for gift for dansk fodbold. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Lolland

Efter tre års kamp: Byen får sin købmand tilbage

Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Yngre læge tiltalt for seksuelle overgreb på sine døtre

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte