Annonce
Sport

MMA-vinder risikerer at miste titel og præmie efter slåskamp

Russiske Khabib Nurmagomedov (øverst) risikerer at skulle betale en stor bødestraf samt at få frataget sin titel, efter han søndag angreb irske Conor McGregors fans. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix

Khabib Nurmagomedov skal bøde for, at han søndag hoppede ud af ringen og angreb Conor McGregors lejr.

Det kan få store konsekvenser for den den russiske kæmper Khabib Nurmagomedov, at han efter sejren søndag over den irske superstjerne i Mixed Martial Arts (MMA) Conor McGregor hoppede ud af ringen og gik amok mod irerens lejr.

Det oplyser præsidenten for Ultimate Fighting Championship (UFC), Dana White.

- De her drenge er i store problemer. Det skulle have været den største aften nogensinde, og så ender det sådan her. Jeg kunne ikke være mere skuffet, lyder det fra præsidenten.

Khabib Nurmagomedov vandt letvægtskampen i fjerde omgang og beholdt dermed sin titel som letvægtsmester i UFC.

Men titlen og den medfølgende pengepræmie på to millioner dollar svarende til cirka 13 millioner kroner risikerer nu at blive taget fra ham.

Russeren lod sig nemlig ikke nøjes med blot at række armene i vejret og fejre sejren. I stedet hoppede han ud af ringen og angreb Conor McGregors lejr.

Angiveligt havde McGregors støtter råbt provokerende gloser efter russeren, der som modsvar brugte sine bare næver.

Det eskalerede også situationen i ringen, hvor tabende McGregor blev angrebet af personer fra russerens lejr.

Politi og sikkerhedsfolk måtte bremse urolighederne, inden begge kamphaner og deres stabe blev eskorteret ud af hallen foran 20.000 tilskuere.

Tre personer fra russerens lejr blev efterfølgende anholdt af politiet. De blev løsladt, da McGregor nægtede at indgive en anmeldelse.

Indtil videre bliver Nurmagomedovs præmiesum holdt tilbage. Han risikerer i stedet en stor bødestraf, længerevarende karantæne og at få frataget sin titel. Det fortæller UFC's præsident.

Selv har Khabib Nurmagomedov forklaret, at hans reaktion skyldtes utallige tilsvininger fra modstanderen McGregor.

For nylig har den irske stjerne kaldt russerens far for "en kujon" og hans manager for en "stikker-terroristrotte".

- Hvorfor er der ingen, der taler om, hvordan han omtaler min religion, mit land eller min far, lyder det fra Nurmagomedov.

Men den undskyldning giver Dana White ikke meget for:

- Det er ikke sidste gang, at nogen har sagt grimme ting om hinanden. Det her handler om at slås. Det er sådan, det fungerer.

White mener, at russeren i stedet skulle have rystet tilsviningerne af sig og forladt stedet med æren i behold:

- Han havde muligheden for at gå ud som en vinder. Han kunne have været en stjerne. I stedet hopper han over buret og gør det der. Sådan skulle det ikke have endt.

På Twitter skriver Conor McGregor, at han "ser frem til næste kamp".

  • Khabib Nurmagomedov, Conor McGregor
    Russiske Khabib Nurmagomedov (øverst) risikerer at skulle betale en stor bødestraf samt at få frataget sin titel, efter han søndag angreb irske Conor McGregors fans. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya