Annonce
Sport

Norsk hattrick udstiller dansk VM-modstander foran Hareide

Åge Hareide, der er dansk landstræner, havde fredag taget turen til Oslo for at se Norges kamp mod Australien. Foto: Scanpix/Terje Pedersen

Norge viste fredag aften, hvordan man slår Australien, som er en af Danmarks modstandere ved VM.

Australien viste ikke ligefrem skræmmende styrke, da holdet fredag aften tabte 1-4 ude til Norge i en testkamp.

Det overværede Åge Hareide fra nærmeste hold, da den danske fodboldlandstræner havde taget turen til Oslo for at se kampen.

Danmark skal nemlig møde Australien i det indledende gruppespil ved sommerens VM-slutrunde i Rusland.

Australien kom bedst fra start, da Hull-spilleren Jackson Irvine scorede til 1-0 på et hovedstød efter 19 minutter.

Huddersfield-midtbanespilleren Aaron Mooy stod for oplægget til det australske føringsmål, som kom efter et hjørnespark.

Mooy er til daglig klubkammerat med målmanden Jonas Lössl og stopperen Mathias "Zanka" Jørgensen, der forventes at komme med i den danske VM-trup til sommer.

Norge svarede flot tilbage og udlignede til 1-1, da angriberen Ola Kamara scorede ti minutter før pausefløjt.

Kort efter pausen bragte den norske stopper og tidligere OB-spiller Tore Reginiussen hjemmeholdet foran 2-1.

Ola Kamara var dog slet ikke færdig med at imponere og øgede til 3-1 efter 57 minutter.

Los Angeles Galaxy-angriberen, der fredag fik Zlatan Ibrahimovic som klubkammerat, fuldendte sit hattrick og gjorde det til slutresultatet 4-1 i overtiden.

Frankrig, som er en af Danmarks øvrige modstandere i VM-gruppespillet, tabte senere fredag aften med 2-3 hjemme til Colombia.

Franskmændene var ellers foran 2-0 på mål af angriberen Olivier Giroud og Thomas Lemar, men colombianerne leverede et flot comeback og tre mål i træk.

Luis Muriel, Radamel Falcao og Juan Quintero scorede målene for Colombia, som aldrig før havde slået Frankrig.

Ud over Australien og Frankrig skal Danmark også møde Peru. Og peruanerne spiller også en testkamp natten til lørdag dansk tid mod Kroatien.

Danmark spiller den første VM-kamp mod Peru 16. juni i Saransk. Derefter venter Australien 21. juni i Samara, mens Frankrig er modstanderne i den tredje og sidste gruppekamp 26. juni i Moskva.

  • Fotball: Norge-Austalia
    Åge Hareide, der er dansk landstræner, havde fredag taget turen til Oslo for at se Norges kamp mod Australien. Foto: Scanpix/Terje Pedersen
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte