Annonce
Sport

Nye vinde blæser i Nordfalster

Den nye Nordfalster-træner Nikolaj Sandau-Nielsen har fornuftigt fremmøde på træningsbanerne bag Nr. Vedby-Hallen, men han er på udkik efter forsvarsspillere. Foto: Jan Knudsen

Den nye træner Nikolaj Sandau-Nielsen må se bort fra rutinerede kræfter.

NØRRE VEDBY Nordfalster reddede sig på yderste mandat i Sjællandsserien i den forgangne sæson, da resultater fra de ovenliggende rækker magede sig således, at de helt henne omkring 1. juli fik vished for, at de stadig var sjællandsserieklub.

Siden da er der sket udskitning på trænerposten, da den midlertidige træner Daniel Hartmann har givet roret videre til Nikolaj Sandau-Nielsen, og han har haft kort tid til at danne sig et indtryk en trup, hvor der sket forandringer.

Væk er rutinerede kræfter som Mads Tiller Hansen, Mads-Christopher Pedersen og den spillende træner Daniel Hartmann. Desuden blev Christian Pihl Pedersen knæskadet ved den allerførste træning i sidste uge, ligesom angriberen Kenneth Stampe er ukampdygtig efter sin knæoperation, der forventes at holde ham ude en rum tid endnu.

Trænerens intention

Nikolaj Sandau-Nielsens intention er at bruge spillere, der kan træne i stedet for at hente spillere hjem fra ekspempelvis København.

- Det skal væk fra at hente spillere hjem, for det er ikke holdbart i længden, lyder det fra Nikolaj Sandau-Nielsen, der med egne ord godt kunne bruge nogle forsvarsspillere til at supplere truppen med.

- Jeg har haft kontakt med rigtig mange, især fra LF-serieklubber, men der er desværre ikke rigtig interesse i at prøve sig af på højere niveau, sukker Nikolaj Sandau-Nielsen, der efter tre sæsoner i spidsen for Søllested har underskrevet en 2½ årig kontrakt med Nordfalster.

Tilgange kan han dog glæde sig over til pladserne længere fremme på banen.

Midtbanespilleren Rami Mizal har fået lysten til fodbold igen, og angriberen Simon Jonick er kommet til fra Tingsted. Derudover træner Kenneth Kempf fra Systofte og Niclas Marquard Christensen fra Nykøbing FC med i øjeblikket. Nikolaj Sandau-Nielsen håber og tror på, at de vælger Nordfalster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Farlige for alle hold

Han er udmærket klar over, at Sjællandsserien bliver en stor mundfuld for et hold uden flere af de rutinerede kræfter, men han sætter sin lid til, at spillere som Nicky Bertelsen, Mads Romme Rasch og Mads Delord stadig kan gøre ondt på modstanderne.

- Så længe vi har dem i front, vil vi altid skabe målchancer, men det er spørgsmålet, om vi har spillerne til at stå afventende og leve på kontraer, eller vi skal frem og styre kampene. Det sidste ville jeg jo helst, kommer det fra Nikolaj Sandau-Nielsen, der forventer, at det bliver en kamp for at undgå de nederste pladser og dermed nedrykning.

- Det kommer jo helt an på, hvor mange der rykker ned, men selvfølgelig skal vi forsøge at holde i hvert fald Maribo og Døllefjelde under os, og så er det umuligt at forudsige hvilken kvalitet, de sjællandske hold har. Dog synes jeg, at topniveaet i rækken ser skræmmende ud med flere nedrykkere fra Danmarksserien, påpeger Nikolaj Sandau Nielsen, der lægger ud i Sjællandsserien på udebane mod FC Nakskov fredag 13. august.

De to hold mødes også fredag i en testkamp i Nakskov.

  • Den nye Nordfalster-træner Nikolaj Sandau-Nielsen har fornuftigt fremmøde på træningsbanerne bag Nr. Vedby-Hallen, men han er på udkik efter forsvarsspillere. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer