Annonce
Sport

OL-guldduo i banecykling er nomineret til stor pris

Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen kan blandt andet se tilbage på et år med OL-guld i parløb. (Arkivfoto) Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen er nomineret til Årets Sportsnavn. To andre nominerede skal findes.

Den første af tre nomineringer til Årets Sportsnavn i 2021 er offentliggjort, og det blev banerytterne Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen.

De vandt i år både OL- og VM-guld i parløb og er nu i spil til idrætsprisen, som uddeles i samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark.

Duoen er dermed kommet forbi et nåleøje og valgt fra en bruttoliste på 15 nominerede.

Lars Krarup, formand i Team Danmark, kalder i en pressemeddelelse duoen for et fantastisk makkerpar.

- Sportsåret 2021 har været fyldt med store højdepunkter, og Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen har leveret nogle af de allerstørste oplevelser med både VM- og OL-guld.

- De gik ind i 2021 som verdensmestre, har vundet alle de løb, de har stillet op i siden 2017, og de viser verdensklasse både på og uden for banen.

- Derfor er det fuldt fortjent, at duoen er med i finalefeltet om prisen, siger Lars Krarup.

Hans Natorp, der er formand for DIF og for dommerkomitéen bag prisen, mener, det er dybt imponerende, hvad de to ryttere har præsteret i år.

- At vinde VM- og OL-guld inden for få måneder er i sig selv en fantastisk præstation, men desuden vandt Lasse OL-sølv i holdløbet, og Michael har i årets løb været verdens bedste lead out-rytter på landevejen.

- Derfor er det helt fortjent, at de nu er med i opløbet om at blive kåret til Årets Sportsnavn, siger Hans Natorp.

At være blandt de tre nominerede vækker stolthed hos Michael Mørkøv.

- 2021 har været et helt specielt år, hvor vi er forsat med at vinde alle de løb, vi er stillet op i. Alt er lykkedes. Der er ikke mange sportsfolk, der kan kalde sig ubesejrede.

- Lasse og jeg har et utrolig godt samarbejde, og jeg er stolt over den måde, vi har vundet løbene på. Nogle gange har spurterne været afgørende, og andre gange har det været evnen til at køre smart og stjæle en omgang.

- Vi har mange værktøjer som makkerpar, og det gør os svære at slå, siger Michael Mørkøv.

De sidste to nominerede til prisen offentliggøres i de kommende uger, og vinden kåres ved et gallashow i Herning 8. januar.

  • TOPSHOT-CYCLING-TRACK-OLY-2020-2021-TOKYO
    Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen kan blandt andet se tilbage på et år med OL-guld i parløb. (Arkivfoto) Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer