Annonce
Sport

Randers-profil blev svindlet for millioner af svoger

Kevin Conboy er havnet i en svær økonomisk situation, efter at han er blevet bedraget. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kevin Conboy har mistet sin formue og kan hæfte for flere millioner, fordi hans svoger har ført ham bag lyset.

Randers-spilleren Kevin Conboy har mistet hele den formue, han har indtjent på sin karriere og kan komme til at hæfte for endnu flere millioner kroner, efter at han er blevet bedraget af sin tidligere svoger.

Det fortæller den tidligere udlandsprofessionelle til flere danske medier herunder Ekstra Bladet.

- Min svoger har svindlet, løjet og bedraget. Ikke alene mig, men også en masse andre personer, siger fodboldspilleren til Ekstra Bladet.

- Jeg står nu uden en krone - og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.

Den 43-årige Dion Brockdorff, der var Conboys svoger, har gennem mange år handlet med ejendomme, og han fik Conboy til at investere i udlejningsejendomme, og sammen oprettede de flere selskaber.

Conboy var pengemanden og ejeren af selskaberne, mens Dion Brockdorff var ansat som direktør.

Sidstnævnte har uberettiget hevet penge ud til sig selv fra selskaberne, samtidig med at han har indsat Conboy som direktør i nogle af sine egne selskaber.

Det gjorde Brockdorff, efter at han i foråret 2018 blev idømt fem års konkurskarantæne i en sag, hvor han havde tømt kassen i nogle andre selskaber.

Derfor risikerer Conboy, alt afhængig af hvordan næste års kommende konkurssager mod ham og hans virksomheder ender, at stå tilbage med en regning på mellem fem og ti millioner kroner, skriver avisen.

- Så er det mig, der hænger på regningen. Det er jo det, der falder tilbage på mig nu, og derfor jeg har mistet ikke alene mine penge, men potentielt kommer til at hænge på en milliongæld, siger Kevin Conboy.

Dion Brockdorff er politianmeldt for svindlen i Kevin Conboys selskaber, samtidig med at han kører et antal konkurssager.

Brockdorff har indrømmet svindlen over for både Kevin Conboy og Ekstra Bladet, og han frikender fuldstændig Conboy.

Conboy fik sit gennembrud i Esbjerg, hvorefter han skiftede til hollandsk fodbold, hvor han optrådte for NEC Nijmegen og siden FC Utrecht. I 2017 rejste han hjem til Danmark for at spille for Randers.

Han er noteret for en enkelt A-landskamp tilbage i 2012.

  • Randers FC - SønderjyskE, Superliga
    Kevin Conboy er havnet i en svær økonomisk situation, efter at han er blevet bedraget. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer