Annonce
Sport

Sky-hjælperytter smidt ud af Touren for at slå

Gianni Moscon blev smidt ud af Tour de France efter 15. etape, fordi han undervejs på etapen slog ud efter en konkurrent i feltet. Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix

Gianni Moscon kommer ikke til start på Tour de Frances 16. etape. Han er blevet smidt ud af Tour-ledelsen.

Team Sky-italieneren Gianni Moscon er blevet smidt ud af Tour de France for at slå en anden rytter i feltet på dagens 15. etape.

Det skriver flere nyhedsbureauer.

Moscon har været en vigtig hjælperytter for klassementrytterne Geraint Thomas og Chris Froome, der ligger henholdsvis nummer et og to før 16. etape, som køres tirsdag efter hviledagen.

Han var også med til at køre Sky-holdet ind i næstbedste tid på holdtidskørslen på 3. etape. Den disciplin vandt han sammen med holdet i Critérium du Dauphiné i juni.

Episoden skete kort efter begyndelsen af etapen, da Moscon slog ud efter Fortuneo-rytteren Elie Gesbert, som ifølge AFP forsøgte at hjælpe sin holdkaptajn, Warren Barguil, til at komme med i et udbrud.

Det betød, at løbets kommissærer valgte at smide 24-årige Moscon ud af Touren, hvilket blev mødt med fuld forståelse af Sky-boss Dave Brailsford.

- Gianni er utrolig skuffet over sin egen opførsel, og han ved, at han har svigtet sig selv, holdet og løbet.

- Vi vil forholde os til episoden med Gianni, når Touren er slut, og vi vil beslutte, om der skal ske mere i sagen.

- Jeg vil udtrykke min oprigtige undskyldning til både Elie Gesbert og Fortuneo for denne uacceptable hændelse, udtaler Brailsford ifølge AFP.

Det er ikke første gang, at Gianni Moscon laver unoder, som sætter Sky i et dårligt lys.

I fjor fik han karantæne af Sky-holdet, da han brugte racistiske ord rettet mod franske Kevin Reza i forbindelse med Romandiet Rundt.

Dengang fik han en skriftlig advarsel af Sky.

I slutningen af den seneste sæson beskyldte den schweiziske rytter Sebastien Reichenbach ligeledes Moscon for at være skyld i et styrt i et italiensk løb.

Her fulgte der dog ingen sanktioner mod Gianni Moscon.

Hans personlige resultatliste inkluderer en samlet sejr i løbet Arctic Race of Norway, en tredjeplads i Lombardiet Rundt og en andenplads på 13. etape af sidste års Vuelta a España.

24-årige Moscon var med i Tour de France for første gang i karrieren, før han blev smidt ud.

Efter søndagens etape, der blev vundet af Astana-danskeren Magnus Cort, var der også dårlige nyheder for cykelholdet Dimension Data.

Et styrt på etapen kostede Serge Pauwels en brækket albue, og han stiller ikke til start på tirsdagens etape.

  • CYCLING-FRA-TDF2018-SKY-ITA-MOSCON
    Gianni Moscon blev smidt ud af Tour de France efter 15. etape, fordi han undervejs på etapen slog ud efter en konkurrent i feltet. Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Annonce
Annonce
112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya