Tottenham-manager Andre Villas-Boas bekræfter søndag, at klubbens store stjerne Gareth Bale skifter til Real Madrid.
Selv om ingen af klubberne endnu har bekræftet handlen, så oplyser Villas-Boas, at det vil ske før transfervinduet lukker mandag klokken 24.
- Han skifter til Real Madrid, siger Villas-Boas til AFP.
- Vi ønsker ham alt det bedste, og han skifter væk fra os med en masse gode minder fra sidste sæson, siger Tottenham-manageren.
/ritzau/